Affald

STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

Data på affaldsfraktioner og affaldsmængder ifm. nye byggesager

Udfordring
Aarhus Universitet ønsker at reducere universitetets CO2-udledning i 2025 med 35% sammenlignet med 2018.

Løsning
Det bliver indskrevet i alle nye byggesager, at leverandøren skal levere data på affaldsfraktioner og affaldsmængder for at sikre bedst mulig affaldshåndtering ifm. nye byggerier.

Dette er også tilfældet ifm. det nye byggeri til Aarhus BSS i Universitetsbyen, som blev godkendt i foråret 2021.

Sæsonkalender og ”måltidsskab” mindsker madspild i Caf’Inn

Udfordring

I Studenterlaugets kantine på Fuglsangs Allé (Caf’Inn) vil man gerne optimere produktionen af mad, så der kommer mindst muligt madspild, og man ønsker generelt at prioritere bæredygtighed.

Det er en daglig udfordring hos kantinerne at vurdere, hvor meget mad der skal laves, så der ikke er en overproduktion, men at der samtidigt er nok til alle. Caff’Inn har tidligere haft et stort spild på specielt dagens varme retter. Det havde kantinen et ønske om at reducere.

Løsning

Udfordringen blev løst gennem et samarbejde med Daka Refood og består i at sikre, at overskydende mad sorteres og genanvendes. En del af løsningen bestod i at udarbejde en sæsonkalender, som gør, at kantinen får flest mulige danske, økologiske og lokale råvarer ind i produktionen. Kantinen har i dag bronzemærke i økologi med en økologiprocent på 40. Desuden har Caf’Inn haft Refood mærket siden efteråret 2017, som er en certificering, der opnås ved at lave en bæredygtig opstilling af produktionen.

Ud over samarbejdet med Daka har kantinen i dag et ”måltidsskab”, hvor studerende og ansatte kan købe færdigretter med hjem. Det er retter på frost, som er anrettet i en ovnklar emballage. En lille portion til 1-2 personer koster 20 kr. og en stor portion til 3-4 personer koster 30 kr.

Resultat

Produktionsomlægningen har først og fremmest ført til mindre madspild. For det andet har det givet et øget fokus på bæredygtighed i alle andre aspekter af produktionen. I øjeblikket er alt emballage til take away ved at blive omlagt til bæredygtige løsninger. Det er en større proces, som koster nogle ressourcer, men som samtidigt giver en stor tilfredsstillelse for både ansatte og brugere af kantinen.

”Måltidsskabet” i kantinen har betydet, at der i dag stort set ingen madspild er på varme retter. Samtidigt har kantinen fået mulighed for at tilbyde færdigretter lavet fra bunden af gode råvarer til studentervenlige priser.  

Yderligere oplysninger

CafInn, Studenterlauget, Morten Hededam Christensen, cafinn@studenterlauget.dk

Genbrug af plastikaffald

Udfordring

På MBG (Institut for Molekylærbiologi og Genetik) produceres der meget plastikaffald i form af PP plastkasser fra indkøbte tips. Ønsket var derfor at finde en god og bæredygtig løsning til håndtering af dette affald.

Løsning

Med hjælp fra AU Økonomi og Bygninger kom instituttet i kontakt med et firma, som kan genbruge deres plastikaffald. Instituttet får afhentet 2 x 660 liter ca. 12 gange om året, altså omkring 16 kubikmeter pr. år. Det vejer ca. 1 ton – i alt.

Også på iNANO har man fået kontakt til et firma, som gerne vil genbruge instituttets plastikaffald. Her får man genereret en mængde svarende til halvdelen af mængden på MBG.

Yderligere oplysninger

  • Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Esther S. T. Henriksen fra AU Økonomi og Bygninger på eh@au.dk