Humanist i Tech? Ja!

Har du også hørt at tech-virksomhederne har brug for humanister? Kom med til arrangement med DM og MA og få afmystificeret tech-branchen og bliv klogere på, hvad tech-branchen egentlig er, hvordan du som humanist kan bidrage til tech-branchen og hvordan du kan få foden indenfor.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 14. juni 2021,  kl. 14:00 - 15:00

Sted

Webinar, Zoom

Tech-branchen er i massiv vækst og der er brug for forskelligartede fagligheder og kompetencer. I takt med at tech spiller en stadig større rolle for samfundet og den måde vi organiserer os på. I dag handler tech ikke blot om at skrive god kode, det handler også om, hvordan mennesker interagerer med og omkring tech. Og det er netop mennesket, som humanisten qua sin uddannelse kan hjælpe virksomhederne med at stille skarpt på.

// OPLÆGGET VIL KOMME OMKRING:

  • Hvad er tech-branchen og hvordan ser den ud i dag? 
  • Tech før og efter Corona 
  • Hvilke kompetencer efterspørges der i de forskellige dele af branchen og de forskellige typer af tech-organisationer, fra den store pensionskasse, som er blevet til en tech-organisation, til den mindre start-up/scale-up.
  • Overflyvning: Gode tech-medier til at lære branchen at kende. 

// OPLÆGSHOLDERNE:

Freja Graf, cand.mag i Sprogpsykologi, har været i tech-branchen i snart 5 år og er i dag Marketing Manager hos konsulent- og softwareudviklingshuset IT Minds. 

Har tidligere holdt oplæg om humanister i tech i samarbejde med DM og HumKontakt på SDU, medvirket i artikel om samme emne, og været mentor for en humanist som ønskede at komme ind i tech-branchen, der i dag er UX-researcher hos en international scale-up.

Line Knoop-Henriksen, cand.mag i dansk sprog og kommunikation, har arbejdet i tech-branchen i 3,5 år og sidder i dag som Partnerships Specialist hos Edtech-virksomheden, Clio, tidligere kundeansvarlig hos IT Minds, med ansvar for finans, forsikring og pension. Har desuden hjulpet en Data warehouse-virksomhed med deres go-to-market-strategi og præsentationsteknik. 

 

// HVORNÅR?

Mandag den 14. juni 2021, 14.01-15.00 (uden akademisk kvarter)

 

// HVOR?

Vi mødes online via Zoom. Vi sender link til zoom-mødet to timer før arrangementet starter.

Modtager du det ikke, skal du kontakte os på mail: karriere.arts@au.dk

Du finder også mødet her: ZOOM-Hum i Tech.

// HVEM KAN DELTAGE?

Alle med en interesse i tech er velkomne. Oplægget er målrettet humanister, der er nysgerrige på en karrierevej inden for tech.

Du tilmelder dig lige her
Bliver du forhindret i at deltage, så afmeld dig her, så en anden kan få pladsen.