Karriere som tolk i EU? Kom til orienteringsmøde

I 2024 udbyder Aarhus Universitet en Master i konferencetolkning, som især er rettet mod en karriere som tolk i EU, hvor der i øjeblikket er stor efterspørgsel efter danske tolke.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 16. juni 2023,  kl. 10:00 - 12:00

Sted

Zoom

Har du en universitetsgrad og er god til to europæiske sprog (engelsk, fransk, spansk, tysk) ud over dansk, kan denne uddannelse være noget for dig.

På dette online informationsmøde får du mulighed for at høre om uddannelsen og stille spørgsmål til et panel af tolke fra EU's institutioner.

Deltagelse i mødet er gratis og åben for alle, men tilmelding er nødvendig, senest 14. juni kl. 18.

Zoom link tilsendes på mail den 15. juni.

På mødet vil vi blandt andet fortælle om

  • Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
  • Adgangskrav og optagelsesprøve
  • Livet som studerende på uddannelsen
  • Karrieremuligheder, særligt i EU

Oplægsholdere og paneldeltagere

  • Helle V. Dam, professor i tolkning og oversættelse og uddannelsesleder af Master i Konferencetolkning på Aarhus Universitet
  • Rasmus Egelund, tolk ved EU-Domstolen
  • Christina Davidsen, tolk i Europa-Parlamentet
  • Rasmus Troels Steenberg, tidligere studerende på uddannelsen,  nu tolk ved EU-Kommissionen (SCIC).