Konsulent eller projektleder i det offentlige

Som nyuddannet fra Arts kan du lande et job i det offentlige som konsulent, projektleder, AC-fuldmægtig, generalist, udviklingskonsulent, faglig konsulent, uddannelseskonsulent m.m. Der er mange titler i spil. Men hvad gemmer der sig helt konkret af arbejdsopgaver bag jobtitlerne?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 15. november 2023,  kl. 16:15 - 17:45

Sted

Online

Vi har til dette online arrangement inviteret fagforeningen Djøf til at sætte fokus på, hvordan arbejdsmarkedet ser ud for disse jobs i det offentlige. Hvilke opgaver sidder man med som konsulent og projektleder? Hvilke kompetencer kan du bidrage med som humanist i disse stillinger? Vi dykker ned i netop de spørgsmål, og taler om hvordan du som humanist kan lande sådan en stilling. 

Arrangementet vil starte med et overblik over jobmarkedet baseret på Djøfs analyser og data og derudover vil dimittender fra Arts fortælle om deres jobs som konsulent og projektleder. Oplægsholdere vil blive offentliggjort her på siden. 

// OPLÆGSHOLDERE

Astrid Krogh Basse: Blev kandidat fra informationsvidenskab i 2019 og har siden arbejdet som konsulent og nu digitaliseringskonsulent i Region Midtjylland.

Nanna Boelt Mortil: Har læst uddannelsesvidenskab og blev kandidat i 2022. Hun arbejder som projektleder i Børn og unge i Aarhus kommune.

Pernille May Steen Jensen: Blev kandidat i it kommunikation og organisation i år og arbejder som projektleder i IT Udvikling, Projekter & metode i Region Midtjylland