Morgensamtale: Drømme, tvivl og overvejelser for fremtiden

Morgensamtaler er samtaler med humanister om deres refleksioner omkring arbejdsliv, uddannelse og muligheder.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 14. november 2023,  kl. 08:15 - 09:00

Sted

Online

Samtalerne vil have forskellige tematikker fra gang til gang og tager udgangspunkt i personlige erfaringer og perspektiver fra de interviewede. Samtaler finder sted live, og vi opfordrer til at slukke for kameraet og være med på en lytter. Så du kan lytte med på vej til forelæsning, på en gåtur ved vandet eller med morgenhår og –kaffe. 

Til denne første udgave har vi inviteret to studerende ind til en snak om deres drømme, tvivl og overvejelser for fremtiden. Vi vil spørge dem om, hvad de er optagede af, når tankerne bevæger sig ind på fremtiden og arbejdslivet. 

Du kan møde Mette Alsing Schwartz, der er bachelorstuderende på Historie og Sarah Rasmussen, der er kandidatstuderende på Dramaturgi.