Morgensamtale om overgangen fra studieliv til arbejdsliv

Morgensamtaler er samtaler med humanister om deres refleksioner omkring arbejdsliv, uddannelse og muligheder.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 4. april 2024,  kl. 08:15 - 08:45

Sted

Online

Samtalerne vil have forskellige tematikker fra gang til gang og tager udgangspunkt i personlige erfaringer og perspektiver fra de interviewede. Samtaler finder sted live, og vi opfordrer til at slukke for kameraet og være med på en lytter. Så du kan lytte med på vej til forelæsning, på en gåtur ved vandet eller med morgenhår og –kaffe.

Vi har denne gang inviteret Pernille Højvang Nielsen, der er cand. mag. med en bachelor fra Engelsk og kandidat fra Interkulturelle Studier. Pernille blev færdiguddannet i 2022 og arbejder i dag som Course Coordinator hos Danish Cardiovascular Academy. Vi vil tage en snak med Pernille om, hvordan hun oplevede overgangen fra at være studerende til at være jobsøgende og sidenhen i arbejde.