PhD-ansøgning på vej? Informationsmøde med ansøgningsworkshop
Måske overvejer du at søge et PhD-stipendium – snart eller på et senere tidspunkt? Den nærmest kommende deadline er 15. marts 2025.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Nobelparken, 1461-516
Arrangør
Først vil vi kort gennemgå de ydre rammer og krav ang. ansøgninger om et ph.d.-stipendium ved AU.
Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål. Alle er velkomne!
Er man primært interesseret i denne første orientering (der vil vare ca. tre kvarter), kan man gå bagefter.
Dernæst, fra ca. 14:45, følger en workshop for de af jer, der måtte være godt i gang med en ansøgning frem mod deadline 15. marts. Afdeling for Historie og Klassiske studier tilbyder, at du kan få sparring på din ansøgningstekst. Tilbuddet gælder, hvis du allerede er ved at udarbejde et udkast og har haft kontakt til den faglige vejleder, du ønsker. At skrive en ph.d.-ansøgning er nemlig ikke noget, man gør på en uge eller to.
Hvis du ønsker at deltage i workshopdelen, bedes du sende en mail med kort info om dit emne og påtænkte vejleder, samt evt. særlige spørgsmål du gerne vil tale om. Send gerne denne første mail så snart som muligt. Vi skriver tilbage og bekræfter, at du kan deltage i workshoppen. Tre dage før selve workshoppen kan du så sende dit udkast til ansøgning, så vi er klar til at give feedback. Dvs. frist for at sende materialet bliver 13. januar kl. 14.
Ang. PhD-stipendie-ansøgning til klassiske studier: Skriv til Vinnie Nørskov, klavn@cas.au.dk
Ang. PhD-stipendie-ansøgning til historie: Skriv til Charlotte Appel, chap@cas.au.dk