Is there anyBUDDY out there?

Ved Faculty of Arts søger vi lige nu Buddies, som har lyst til at hjælpe de nye internationale studerende med at få den bedst mulige start på deres semester på Aarhus Universitet.

Din opgave som buddy er at tage godt imod de internationale studerende og være en støtte for dem, specielt i deres første tid i Aarhus. Vi forventer derfor, at du studerer på Faculty of Arts i Aarhus og er hjemme i tiden omkring studiestart. Du vil blive tilknyttet en gruppe på 4-5 internationale studerende. Opgaverne som Buddy kan eksempelvis være at vise de studerende rundt på campus, hjælpe med at besvare praktiske spørgsmål og introducere dem for dine favoritsteder i Aarhus.

Du kan selv forvente at stifte nye bekendtskaber og få et unikt indblik i andre kulturer. Det er samtidig en god anledning til at øve dine sprogkundskaber – hvad enten det er dit engelske, tyske, spanske eller kinesiske, du gerne vil have pudset af.

Jobbet er frivilligt, og som tak for din indsats vil du modtage et officielt ”CERTIFICATE OF RECOGNITION” fra Aarhus Universitet. Beviset vil beskrive dine evner ud i sprog og samarbejde på tværs af kulturer.

I din tilmelding bedes du oplyse:
• Navn
• AU-mail
• Studienummer
• Studieretning
• Evt. ønsker (fx til sprog/nationalitet)

Tilmeldingsfrist:
11. december 2022
Send din tilmelding eller spørgsmål til Amanda Fugl: afugl@au.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen Det Internationale Team, Faculty of Arts