Virksomhedsprojekt på DPU – er det noget for dig?

Overvejer du at tage virksomhedsprojekt som valgfag på din uddannelse på DPU?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 28. marts 2023,  kl. 09:00 - 10:00

Sted

Zoom

Så kom med til dette online inspirationsarrangement, hvor vi dykker ned i virksomhedsprojektets muligheder, vi ser på vigtige opmærksomhedspunkter for dig og ikke mindst gode tips, der kan hjælpe dig til at skyde processen godt i gang.  

Arts Karriere og Studievejledningen vil fortælle hvad du kan få ud af at samarbejde med en organisation om et virksomhedsprojekt. Du får de overordnede rammer for valgfaget, så du får styr på de praktiske detaljer omkring virksomhedsprojekt. Vi giver dig inspiration til, hvordan du finder en organisation/virksomhed, og hvordan du tager kontakt til denne omkring virksomhedsprojektet. Derudover vil tidligere studerende som har lavet virksomhedsprojekt på DPU komme og fortælle om deres erfaringer.

// NÅR ARRANGEMENTET ER FÆRDIGT, HAR DU … 

  • Viden om overordnede rammer og vigtige opmærksomhedspunkter i relation til virksomhedsprojekt 

  • Viden om, hvordan du kan finde en samarbejdspartner 

  • Forslag til, hvordan du kan få mest muligt ud af forløbet 

Ønsker du at sparre med en karrierevejleder om hvilke virksomheder der kan være interessante for dig at kontakte, eller har du andre spørgsmål om din karriere?

Book en individuel karrierevejledning lige her.