Går du med en iværksætterdrøm i maven?
Det er en ofte overset karrieremulighed, som kan have mange fordele. Som selvstændig styrer du selv mange ting i din hverdag – arbejdstid, arbejdssted, opgaver osv. Det er derfor et job med stor fleksibilitet. At blive iværksætter er en mulighed for at forfølge dine drømme og idéer.

Ønsker du nogen at sparre med vedrørende iværksætteri? Så kontakt The Kitchen på AU og få hjælp til at udleve din iværksætterdrøm.

ORGANISATIONER, DER HJÆLPER DIG PÅ VEJ

AU IVÆRKSÆTTERE
Hos AU Iværksættere kan du få hjælp til at håndtere en hverdag med både iværksætteri og studieudfordringer. Gennem individuel rådgivning og studiestøtte kan AU Iværksættere være behjælpelige med planlægning, studiefleksibilitet, personlige støtteordninger og information om iværksættertilbud på AU.


THE KITCHEN AU
I The Kitchen kan du undersøge, om iværksætteri er noget for dig. Du kan få hjælp til at starte din egen virksomhed eller udvikle en idé, og du kan få sparring på en idé eller finde folk med en idé, der mangler lige netop din viden. Helt gratis får du adgang til en personlig coach, iværksættercaféer og ekspertviden, en projektarbejdsplads i et professionelt kontormiljø og et netværk af studerende med interesse for iværksætteri og entreprenørskab.


INNOVATIONSFONDEN
Innovationsfonden uddeler hvert år midler til nye initiativer, som skaber vækst og arbejdspladser gennem viden. Hos Innovationsfonden tør de investere i dit projekt, selvom andre måske endnu ikke kan se mulighederne i det. InnoFounder er Innovationsfondens 12 måneder lange designdrevne inkubator. Det er en helt unik mulighed for nyuddannede med en innovativ iværksætteridé. 


ERHVERVSHUS MIDTJYLLAND
Hos Erhvervshus Midtjylland kan du få hjælp til at udvikle og vækste din virksomhed. Erhvervshus Midtjylland har specialisterne, netværket og nogle gange midlerne til at hjælpe dig. Deres vigtigste opgave er at lytte til din virksomheds behov og udfordringer og hjælpe dig med at finde den rigtige vej videre.