Instruktorer søges til Antropologiens faghistorie og grundbegreber
På Afdeling for Antropologi, Institut for Kultur og Samfund søges studerende til instruktorstillinger pr. 1. september 2025.
Som instruktor skal du varetage holdundervisning i Antropologiens faghistorie og grundbegreber på 1 semester på bacheloruddannelsen i Antropologi.
Du skal undervise 3 undervisningstimer om ugen i 12 uger, forberedelse 54 timer, arbejdstimer i alt 90. Dertil kommer 14 arbejdstimer til retning af opgaver.
Det forudsættes, at ansøgeren er villig til at deltage i koordinerende møder vedr. undervisningens tilrettelæggelse og planlægning samt eventuel deltagelse i opgaveretning efter den enkelte undervisers skøn.
Ansøgeren skal redegøre for motivation, relevante pædagogiske forudsætninger samt dokumentere gode faglige kvalifikationer. Vi gør opmærksom på, at du skal benytte din AU mail i forbindelse med ansøgning.
Hvis man ansættes til flere hold med samme indhold, tildeles der fuld forberedelsestid (dvs. 1,5 time pr. k-time) til den første undervisningssession (1. hold) og halv forberedelsestid til de efterfølgende hold.
Det er en forudsætning for ansættelse, at man er aktiv studerende.
Ved vurdering af ansøgere lægges vægt på indsigt i fagene, motivation for at undervise samt eventuel undervisningserfaring.
Besked om ansættelse/afslag vil blive meddelt inden for ca. 2 uger efter ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål til stillingerne kan rettes til afdelingskonsulent Sofie Raun sofie.raun@cas.au.dk.
Du kan læse mere om stillingen og ansøge her (ansøgningsfrist 3. april):
Instruktorer til Afdeling for Antropologi - Ledig stilling på Aarhus Universitet