Studieportaler

Coding Camps: Introduktion til webprogrammering

Vil du blive klogere på web-design og –programmering? Dette forår har alle ARTS-studerende mulighed for at få praktisk erfaring med hjemmesidedesign, -kritik og –analyse, når Arts udbyder workshopforløbet “Intro til web-programmering”.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 10. april 2025,  kl. 09:00 - 15:30

Sted

Nobelparken

Arrangør

Arts Coding Camps

I løbet af denne workshop lærer du at læse og skrive simpel HTML-, CSS- og JavaScript-kode, forstå hjemmesiders opbygning og at bruge kodning som et kreativt værktøj. Forløbet er for alle studerende på fakultetet, der kunne forestille sig at hjemmesideopbygning og -forståelse kunne være brugbart, som forsknings- eller studiekompetencer eller som en kompetence til jobmarkedet efter endt uddannelse. Det er gratis at deltage.