Studieliv og faciliteter

Book et lokale, find din kantine eller studenterforening

På BTECH og er der gode, lyse rum og studiekroge. Her kan du studere, holde studiegruppemøde m.m, og der er auditorier med plads til store forelæsninger.

Hold øje med Baren - "the corner of Birk", hvor du kan nyde en sodavand eller øl med dine medstuderende. Ofte er der arrangeret en event, underholdning eller lignende. Med dit studiekort har du adgang til campus og biblioteket udenfor åbningstiderne. Der er flere studenterdrevede tiltag og organisationer på BTECH. Se bl.a. StudentHouse Birk.


AU Library

På AU Library, BTECH i Herning finder du primært bøger og tidsskrifter om: ingeniørvidenskab, management, marketing og økonomi. Du kan dog benytte dig af alle betjeningssteder på AU Library.

Vi har samlet den information, der er relevant for dig som studerende på http://library.au.dk/studerende/. Her kan du læse om informationssøgning, plagiering, hjemmeadgang til elektroniske ressourcer, få adgang til fagsider osv.

Adresse: Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Telefon: 9135 6498
E-mail: herning.aul@kb.dk   
Web: http://library.au.dk/betjeningssteder/au-library-herning/

Book lokaler med QR-kode

QR-koder ved alle undervisningslokaler skal gøre det nemmere at se, hvornår det enkelte lokale er optaget – og af hvem. Det kan blandt andet gøre det nemmere at løse misforståelser omkring dobbeltbookinger

Alle undervisningslokaler på BTECH har fået deres egen QR-kode uden for døren.

Hvordan fungerer det ?
QR-koderne henter data fra lokaleplanlægningssystemet Syllabus. Når man skanner koden med sin smartphone får man en enkel oversigt over, hvornår lokalet er optaget den pågældende dag og af hvem. Skanningen giver desuden mulighed for, at man kan gå videre ind i timeplanerne via et link.

Boghandel - Stakbogladen Birk

Stakbogladen Birk er BETCH's lokale boghandel, som har - eller kan bestille - alle de bøger og kompendier, du skal bruge på de forskellige semestre.

Pga. ombygning på AU Herning er boghandlen pt. lukket. Den forventer at åbne igen i januar. 

Du kan fortsat bestile bøger via Stakbogladens hjemmeside med levering til AU Herning.

Stakbogladen Birk
Birk Centerpark 15
Tlf.: 
9721 6612 
Mobil: 2076 4168
E-mail: stakbogladen_birk@stakbogladen.com