Er du klar til erhvervslivet?
En kronik om overgangen til biomedicinsk teknologi
Af Marc Phillipe Marburger, Review, Laura Birch (begge 1.-semesterstuderende på kandidaten i Biomedicinsk Teknologi)
Skal du læse videre efter diplomingeniøren eller vil du springe ud på arbejdsmarkedet? Et stort spørgsmål, som er svært at svare på, hvis man ikke ved, hvad man vælger fra eller til. Jeg kan ikke svare for dig. Men jeg vil forsøge at klæde dig på til at kunne træffe det rigtige valg med perspektiver fra studerende, den uddannelsesansvarlige og erhvervslivet.
Formålet med kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknologi er at give den studerende akademiske kompetencer, hvor der opnås videnskabelige og metodiske færdigheder i relation til udvikling, forskning og anvendelse af biomedicinske teknikker. Den kandidatstuderende kvalificeres til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter. Men hvordan adskiller biomedicinsk teknologi sig fra sundhedsteknologi? Umiddelbart minder beskrivelsen ufatteligt meget om sundhedsteknologi. Kandidaten er ’bare’ den naturlige overbygning til diplomingeniøren. Fokus rettes fortsat mod udvikling og implementering af medikoteknik til løsning af de demografiske samfunds- og sundhedsproblemer, vi står overfor i fremtiden. Billedligt talt udvider man sin værktøjskasse og bliver mere fortrolig med den.
Peter Johansen er ansvarlig for kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknologi. Han har mødt mange typer studerende og nævner, at de studerende i biomedicinsk teknologi får et stort overblik over metoder og ingeniørfaglighed. De bliver dygtige problemknusere der identificerer, indsamler og favner komplekse problemstillinger. Han nævner særligt tre kompetencer, der samlet skaber forskellen på diplomingeniøren og civilingeniøren. Først og fremmest opnår man en stor, dyb indsigt indenfor naturvidenskab og ingeniørfaglighed. Dernæst tilegner man sig analytiske færdigheder, der gør én i stand til at forstå store og komplekse problemstillinger. Sidst men ikke mindst er man trænet i hurtigt at kunne identificere, hvad der kan gøres og bryde det ned i dele. Samlet bliver den kandidatstuderende en uafhængig, parat og selvstændig medarbejder.
Forskellen på uddannelserne bunder i høj grad i, at man som kandidat bliver mere selvstændig. Man råder over en større teoretisk og faglig viden. Beumer Group A/S udtaler, at deres ansatte kandidatstuderende ”kan arbejde med abstrakte og komplekse problemstillinger”. Den studerende tilegner sig hurtigt ny viden og arbejder metodisk og struktureret med et større overblik indenfor de tilgængelige videnskabelige og metodiske færdigheder og redskaber. Siemens nævner, at de færdiguddannede kandidater er ”hurtigt selvkørende på projekter og hurtigt produktive”.
Løst oversat betyder det, at overgangen til biomedicinsk teknologi i høj grad handler om at tilgå problemer akademisk, analytisk og selvstændigt. Man bliver ikke taget i hånden på samme måde, som man har været vant til på sundhedsteknologi. Ofte fordi der ikke er nogen, der har undersøgt området - før dig. Man kan ikke ’bare’ slå op i en lærebog og vide præcist, hvordan man skal implementere. Det er en vigtig erkendelse at få med. Viden omkring problemet og teknologien skal først indsamles. Det er denne videnskabelige proces og litteratursøgning, man bliver trænet i at anvende på kandidaten.
"Som civilingeniør i en medicoteknisk udviklingsafdeling forventes man at udvise en stor grad af faglig dybde og selvstændighed. En opgave vil typisk kræve at man må søge ny viden for at løse den", fortæller Peter Johansen og tilføjer "det er bl.a. det som gør udvikling og forskning spændende. Det er helt essentielt at man har en analytisk og metodisk solid tilgang til arbejdet. I praksis betyder det ofte, at man bryder en opgave ned i mindre dele, og opstiller hypoteser, som man forsøger at teste igennem sine målinger og eksperimenter eller anden dataindsamling. Man dokumenterer sine skridt og bruger det, man har lært, i en større sammenhæng. 'Produkttankegangen' bliver derfor i første omgang erstattet af, at tilvejebringe det videns- og metodegrundlag som produktudviklingen skal baseres på. Projekterne kan oftest være så omfangsrige, at de opnåede resultater kun skridtvis rykker den samlede udvikling et lille stykke. Man opnår nødvendigvis ikke et kommercielt produkt klar til hylden i butikkerne. Det kan tage meget længere tid".
At tilegne sig ny viden er i virkeligheden ’produktet’ på kandidaten
Umiddelbart lyder det som om, at man uddannes til en forskerstilling ved at læse en kandidat i biomedicinsk teknologi, men det er en vrangforestilling. Man bliver nemlig ikke forsker. Man bliver en systematisk ingeniør, der kan overskue uberørte fagområder og bidrage med nye indsigter og viden til fordel for hele sundhedssektoren. Der er et lovkrav om, at uddannelsen skal være forskningsbaseret og netop dette aspekt misforstås af mange. Det betyder konkret, at dem der underviser på uddannelsen, er super- specialiserede eksperter med egen forskning, der gerne vil give deres viden videre.
”Mange uddannede biomedicinsk teknologi ingeniører bliver ikke forskere. Det er slet ikke intentionen.”
Det er først dem der tager en Ph.d., der bliver forskere. Her opnår man et diplom på, at man kan håndtere den videnskabelige proces bag forskning. Man arbejder hele tiden med ukendte problemstillinger og løsninger, der først skal opfindes og valideres. Hvis løsningerne lå klar på hylden, ville ingeniøren ikke have meget at se til. Det er en kreativ uddannelse, der kalder på innovative løsninger. "Som civilingeniør kommer man ofte til at arbejde med at udvikle de metoder og teknologier der er brug for, for at løse komplicerede samfundsudfordringer. Lidt karikeret kan man sige, at civilingeniøren på en måde udvikler værktøjerne og sundhedsteknologen anvender dem." siger Peter Johansen og fortsætter "Som civilingeniør kan man ofte få mere ansvar og sommetider mulighed for at være mere kreativ. Man har ofte også kompetencer, der kan være relevante i forbindelse med lederstillinger."
Hurtigt i gang med praktik og erhvervslivet
Diplomingeniøren går stærkt, selvom det er en mellemlang videregående uddannelse. Efter to år, på det 5. semester, starter praktikken. Her er man blevet godt klædt på til titlen som praktikant. Nogen vil mene, at praktikken ligger sent, ift. andre praktiske uddannelser. På den anden side giver to års ingeniørfag, en lynhurtig integration med arbejdsmarkedet. Pludselig er man en del af et team og bidrager til en vaskeægte ingeniørvirksomhed. Det er bekræftende at kunne komme med relevante inputs til tværprofessionelle møder så hurtigt. Hvis man er produktiv og brugbar efter 2 års uddannelse, så vil jeg gerne skrive under på at man også er efter 3.5 år.
Et godt råd, er at spejle sig i rollerne man møder i praktikken. Man finder typisk en interessant stilling eller person. Praktikken kan ændre perspektivet på ingeniøren og vejene man kan gå indenfor dette fag. Senere venter valgfagene, som du træffer på baggrund af dine erfaringer i praktikken. De peger dig i en naturlig retning, hvor du lærer mere om dig selv og dine ingeniørfaglige lyster. Typisk er der vakt interesse for et par felter. Måske kan en kandidat give dig specialisering i netop disse.
Man bliver aldrig mere klar end nu, rent kompetencemæssigt
Det mærker man tydeligt til praktik- eller karrieredag på Katrinebjerg. Det bobler med connections og muligheder. Interessen er enorm. ”Bare søg uopfordret. Tit er der én i organisationen, der ikke vidste de havde brug for netop dig! Der er mangel på de ambitiøse unge ingeniører” fortæller en udvikler fra DIS/CREADIS mig til K-dag. Der er virkelig indikation fra arbejdsmarkedet om, at man bare skal springe ud i erhvervslivet efter bachelorprojektet. Med en tværfaglig ingeniørprofil, som den sundhedsteknologi giver, kan man godt tillade sig at være lidt kreativ i sin jobsøgning og søge blandt virksomheder, der måske ikke naturligt peger på en sundhedsteknolog. Vi har nemlig evner, der er eftertragtede indenfor flere brancher end medicoindustrien. ”Hvis du blot opfylder én af kriterierne på en jobansøgning, så tøv ikke med at søge stillingen. Det du endnu ikke ved, det lærer du bare!” fortæller en LEGO App Udvikler mig.
Bacheloren i sundhedsteknologi uddanner profiler med en generel ingeniørtankegang indenfor integration af hardware og software. Med en grundpakke i systemudvikling, signalbehandling, programmering og elektronik, er det nemt at indgå i tværfagligt samarbejde om IT-projekter indenfor alverdens ingeniørvirksomheder. Lad dig derfor ikke binde eller blinde af din uddannelsestitel. En HR ansat fra Grundfos fortæller mig ”Selvom din profil ikke matcher en given stilling helt, så tag en snak med ansætteren alligevel, ofte er der andre opgaver på bordet, der kan tilpasses netop din profil” – Grundfos HR. Man har bred palette af muligheder efter endt diplomingeniøruddannelse.
Er der forskel på arbejdsopgaverne?
Lagkagerne fra dimittendundersøgelsen i 2020 viser de hyppigste arbejdsopgaver i mellem de to uddannelsestrin. Bemærk at grafikkerne viser den relative fordeling af de op til 10 hyppigste opgaver for henholdsvis diplomingeniører og civilingeniører og summerer dermed op til 100% på tværs af de 10 områder.
Dimittenderne er blevet bedt om at prioritere de hyppigste arbejdsopgaver ud fra en foruddefineret liste, som er fakultetsspecifik. Dimittenderne kunne sætte op til fem krydser i de relevante opgaver i deres job i oktober 2020.
Ud fra grafikkerne ses visse overlap mellem arbejdsopgaverne. Den skarpe læser vil bemærke at en stor andel civilingeniører arbejder med analyse, forskning, databehandling og modellering. Arbejdsopgaver som ikke optræder på listen over arbejdsområder for diplomingeniører.
Hvorfor så læse videre, når arbejdsmarkedet hungrer og man er godt uddannet?
Sarah Krohn Fenger og Thea Plenus Kristensen læser begge til civilingeniør i biomedicinsk teknologi på Aarhus Universitet. De har læst en diplomingeniør i sundhedsteknologi forinden og går nu på tredje semester. De er interessante interviewpersoner, fordi de har oplevet overgangen til civilingeniøren og har siddet i selvsamme båd, som du gør nu. “Jeg vidste ikke, at jeg ville læse videre. Jeg skiftede mening rigtig tit. Inden jeg kom i gang, tænkte jeg, selvfølgelig skal jeg have en kandidat. Men efter sundhedsteknologi blev jeg i tvivl, fordi man får at vide, at man er superklar til arbejdsmarkedet. Det blev meget i sidste øjeblik, at jeg søgte ind. Jeg fik kolde fødder, selvom jeg egentlig havde besluttet ikke at læse videre.” fortæller Thea Kristensen.
”Mange gik i panik, da vi blev færdige… Hvad kan vi blive og hvilke jobs kan vi egentlig søge?”
Usikkerhed og tvivl på egne evner og muligheder for at besidde en god stilling, kan være en reel frygt for nogen. ”Man kan jo alt muligt. Der var en usikkerhed i at have haft så mange 5-ECTS-point fag, hvor man har snust til mange fag, men uden at blive specialist i dem, som man måske ville føle man skulle være, når man var færdiguddannet” fortæller Thea. Ud af et hold på omtrent 25 studerende, endte seks med at læse videre på biomedicinsk teknologi. I alt læste cirka 14 videre på en kandidatuddannelse. Flere af dem, der fortsætter på kandidaten, gør det for at modne sig mentalt og fagligt. ”Man rykker sig meget på de første tre år, men på to år ekstra vil man rykke sig endnu mere!” siger Peter Johansen, der nikker genkendende til tendensen. Sarah Fenger fortæller at: “Jeg var 24 år, da jeg var færdig. Jeg var ikke klar til voksenlivet og komme ud. Jeg manglede lige at være lidt ung og studerende” og fortsætter “Sundhedsteknologi er meget en slags efterfølger til gymnasiet, fordi vi bliver taget meget i hånden. Jeg vil ikke syntes, det er det rigtige ‘uni-liv’, sammenlignet med de mere traditionelle uddannelser som psykologi og medicin, altså den måde de er studerende på. Jeg ville gerne prøve det rigtige uni. Selv sætte sig ind i ting, være mere forskningsbaseret. Ikke så meget holdundervisning, som vi er vant til fra sundhedsteknologi”.
“Jeg var bange for at gå glip af viden.”
Fortæller Thea og fortsætter: ”Jeg var vel bange for at være underuddannet eller hvad man kan sige. Bange for at dem der tog kandidaten ville være bedre stillet end mig.”
Thea havde en forventning om at blive klar over, hvad hun ville med sin uddannelse. Det gik op for hende, at en flerleddet position, som den man har haft på studiet, ikke rigtigt findes i virksomhederne. Man så at sige ikke garantere en stilling, der tillader at springe fra brugerinvolvering til implementering og kvalitetssikring. Kandidaten gav hende tid til at specialisere sig og tænke over karrierevejen. Sarah var lidt mere afklaret omkring sin sti. “Jeg vidste hvor jeg ville hen, jeg ville være softwareudvikler og sidde med noget front-end.”
”Men jeg var ikke klar.”
”Efter et års tid ekstra, var jeg ved at være klar. Det er fedt at have fornemmelsen af at være klar.” siger Sarah. Man har fået det sidste studerende ud af kroppen. De fleste er blevet trætte af at lave afleveringer og har fået smag for at arbejde. ”Man er mere moden efter kandidaten, man har lige lagt et par år til. Man lærer mere om sig selv. Det er en anderledes måde at være studerende på.” slutter Sarah. Man lærer, hvordan man forholder sig kritisk til det, der står, sammenlignet med sundhedsteknologi, hvor man bare snuser til litteraturen. Thea Plenus Kristensen fortæller: “Arbejdsbyrden er meget, hvad man gør den til. Der er uendelige ting, man kan læse, hvis det er. Men der er ikke lige så mange afleveringer – det er op til en selv, hvor meget energi man ligger i det. Jeg tror, jeg har brugt færre timer på studiet på kandidaten end bacheloren, fordi der ikke er afleveringer hele tiden. Det er virkelig rart med færre afleveringer.”
Begge studerende vurderer i øvrigt deres tidsforbrug til et fuldtidsarbejde svarende til 37-40 timer. De fortæller, at de fleste oplever, at det er en relativt hårdere studiegang med et større ansvar for egen læring. Byrden ligges på en anden måde.
Overbygningen minder om sundhedsteknologi på mange punkter. Man har typisk undervisning næsten hver eneste dag. Her får man rutine i fagsproget i litteraturen og muligheden for at stille kritiske spørgsmål. Man skal huske, at det man har læst, har betydning for hvilke spørgsmål, man kan stille underviseren. ”Man får en større forståelse for, hvad der er vigtigt at læse og man bliver mere rutineret i at læse faglitteratur og videnskabelige artikler. Det går hurtigere at læse og fordøje stof.” siger Sarah. Der kan være mange flere grunde til at læse en kandidat end jeg, Sarah, Thea eller Peter kan bringe op her. Men som du nok ved, så stopper man aldrig med at lære. “Når uddannelsen færdiggøres, tror mange studerende, at man er færdig med at lære. Man stopper aldrig med at lære. Også selvom man har taget en kandidat.” – EPICO Sales Manager.
Med de ord håber jeg, at du er blevet klogere på uddannelsen i biomedicinsk teknologi. Hvis du er blevet interesseret, så husk at sørge for at have matematikken i orden inden du søger. Der kræves matematikkompetencer svarende i niveau, omfang og indhold til mindst 20 ECTS på bachelorniveau inden for calculus, lineær algebra samt sandsynlighedsregning og statistik. Det tror jeg for så vidt også er gældende for øvrige civilingeniører rundt omkring. Husk at visse perspektiver om bl.a. selvstændighed også gælder for andre civilingeniørretninger på AU. Men på den anden side er erhvervslivet også klar til dig, hvis du er klar til det. Kandidaten løber ingen steder. Men husk at det kan være svært at gå ned fra en lønseddel på små 40 tusinde til SU’en igen. Det kan være en god ide at smede, mens jernet er varmt. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er rutineret i læringsprocessen og eksaminerne. Så er to år mere altså ikke lang tid. Også selvom jeg er forholdsvis skoletræt og arbejdsmarkedet lokker. Jeg er personligt i tvivl om det næste skridt i min karriere. Så jeg har tænkt mig at forsøge min mors råd.
”Det klogeste du kan gøre, er at søge kandidaten.
Du kan altid droppe ud, hvis det bliver nødvendigt.
Du vil falde tilbage på noget godt.” – Lillemor