Der gælder en række krav i forbindelse med et projektorienteret forløb.
Du kan finde informationer om kravene herunder samt i din studieordning.
Din eksterne vejleder skal sørge for, at du får arbejdsopgaver, der er fagligt relevante og interessante for dig, samt følge og vejlede dig i dit arbejde. Det bør fremgå af din praktikaftale, hvem der er ansvarlig for at vejlede dig under forløbet.
Du skal selv finde en intern vejleder fra Institut for Økonomi. Du kan søge inspiration fra oversigten over vejledere til specialer i boksen til højre. Er du studerende på specialiseringen i politik og økonomi kan du også vælge en vejleder fra Institut for Statskundskab. Alle undervisere på Statskundskab undtagen ph.d.ere kan være vejledere. Der kan f.eks. være tale om en underviser, du har stiftet bekendtskab med fra forelæsninger, kandidatseminarer, vejledninger eller lignende. Du retter selv henvendelse til pågældende, om han/hun kan være din vejleder.
Inden det projektorienterede forløb opfordres du til at snakke med din interne vejleder om, hvordan forløbet er og kan blive fagligt relevant. Under selve forløbet kan din interne vejleder fungere som sparringspartner om den videnskabelige rapport og i eventuelle spørgsmål eller problemer, som kan opstå i forbindelse udfærdigelsen af rapporten.
Din interne vejleder skal godkende dit opholds faglige relevans og faglige niveau ved godkendelse af praktikaftalen.
Der er i din studieordning og i kursusbeskrivelsen fastsat krav om et antal ECTS svarende til et antal timer i et projektorienteret forløb:
Arbejdsbelastningen sikrer, at du har mulighed for at arbejde med praktikrapporten under dit projektorienterede forløb.