Grader og kompetencer

Grader

Bachelorgraden tildeles på basis af en gennemført bacheloruddannelse. Eksamensbeviset påføres betegnelsen for uddannelsens centrale fag og eventuel studieretning. Eksamensbeviset bilægges en fortegnelse over samtlige beståede studieenheder med angivelse af disses omfang samt en fortegnelse over de kompetencer, der er opnået gennem beståede fagpakker mv. Endvidere bilægges et Diploma Supplement.

Cand.scient./cand.scient.oecon.-graden tildeles på basis af en gennemført kandidatuddannelse og eventuel specialisering.  Eksamensbeviset påføres betegnelsen for uddannelsens centrale fag. Eksamensbeviset bilægges en fortegnelse over samtlige beståede studieenheder med angivelse af disses omfang, evt. fagpakke, øvrige opnåede kompetencer samt angivelse af specialets emne. Endvidere bilægges et Diploma Supplement.