merit og vejledning

Meritoverførsler, ækvivalenser

Studienævnene godkender meritoverførsler fra andre uddannelser eller uddannelser ved andre videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med optagelse på bachelor- eller kandidatstudier.
Der er indgået en aftale mellem de naturvidenskabelige fakulteter ved Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet om, at der er gensidig anerkendelse af bacheloruddannelser inden for fagene mellem de tre fakulteter, således at bachelorer i et fag umiddelbart vil kunne optages på kandidatuddannelser i samme fag ved de øvrige universiteter.

Faglig vejledning og erhvervsvejledning

De studerende har krav på faglig vejledning og erhvervsvejledning i forbindelse med planlægningen af studieprogrammer for studiernes enkelte trin.
Vejledningen tilrettelægges og udføres i et samarbejde mellem studienævnene og institutterne.