Kandidatuddannelsen

Uddannelsens opbygning

Kandidatuddannelsen, som er individuelt tilrettelagt, og med et omfang på 120 ECTS,  tilrettelægges under vejledning, idet der ved optagelsen aftales et studieprogram for kandidatuddannelsen. Programmet afsluttes med et speciale af omfang på 30-60 ECTS. Programmet godkendes af studienævnet.

Kandidatuddannelsen omfatter:

  • konstituerende studieelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, svarende til mindst 90 ECTS. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS.
  • Valgfag på højst 30 ECTS

For følgende uddannelser - matematik-økonomi, medicinalkemi, nanoteknologi, statistik, materialefysik/kemi, teknisk fysik og videnskabshistorie - gælder, at den faglige profilering indgår i de obligatoriske elementer på uddannelsen, og der er derfor ikke krav om fagpakker.
Såfremt uddannelsen giver mulighed for specialiseringer, findes disse beskrevet i den faglige rammebeskrivelse.
Eventuel fagpakke vælges fra en liste af på forhånd godkendte fagpakker for hver uddannelse. Listen over anbefalede og øvrige fagpakker til de enkelte kandidatuddannelser findes på www.nat.au.dk under 'Til studerende' og 'Kursusbeskrivelser og studieordninger'.
Specialet er et eksperimentelt eller teoretisk studium under vejledning. Målet med specialet er, at den studerende bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og skriftligt afrapportere en undersøgelse på videregående fagligt niveau. Den studerende skal kunne vurdere egne metoder og resultater i relation til andres arbejder.
De nærmere krav vedrørende kandidatuddannelsen og dens sammensætning fastsættes for den enkelte udannelse i studieordningens faglige rammebeskrivelser.