Computermodellering af Biologiske Processer

Computermodellering af biologiske processer

C-modul, Efterår, 1 point, 5 ECTS

Målsætning

- at give praktisk erfaring i at opstille og anvende computer simulationer til at analysere og forstå biologiske problemstillinger

- at give forståelse for fordele og problemer ved computermodellering

- at give kendskab til forskellige typer computermodeller, hvormed man kan beskrive biologiske systemer

Indhold

Vi vil i kurset anvende en brugervenlig simuleringsprogrampakke STELLA til demonstration af forskellige modelleringsteknikker for at belyse: 1) hvordan man konstruerer en numerisk model for forskellige slags biologiske processer, 2) hvordan en sådan model implementeres i en computersimulering, 3) hvordan man tolker resultatet, 4) hvordan man kan udnytte modellen til at designe nye forsøg der måler de afgørende parametre for den biologiske proces. Kurset starter med en praktisk gennemgang af STELLA som udleveres til alle deltagerne. Derefter vil forskellige aspekter af computermodellering blive behandlet ved simple hjemmeopgaver der løses ved computersimulering. Resultaterne af disse simuleringer vil blive diskuteret under øvelsesgangene. Endvidere vil vi diskutere en række færdige modeller og forsøge at forbedre disse. Som afsluttende afløsningsopgave skal hver enkelt deltager vælge en biologisk process som han/hun vil modellere og skrive en kort rapport om resultatet.

Undervisningsform og omfang

2 timers øvelser ugentligt (med integrerede forelæsninger og computersimulationer) i 12 uger

Obl. program

Deltagelse i øvelser

Forudsætninger

Minimum 12 studiepoint på anden del samt specialeaftale.

Der kræves minimalt forhåndskendskab til computere.

Litteratur

Udleverede computer-manualer, programmel og noter.

Lærer

Niels Birger Ramsing

Prøveform

Afløsningsopgave der bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.

Antal deltagere

Maksimalt 12.