Menneske-maskin interaktion

Menneske-maskine interaktion

Menneske-maskin interaktion

Kurset omhandler forståelse af computerens rolle i brug med særlig fokus på interaktion og brugergrænseflader. Det vil lægge særlig vægt på metodiske spørgsmål vedrørende design og evaluering af brugergrænseflader, herunder specielt multimediegrænseflader. Kurset vil give en historisk oversigt over udviklingen i menneske-maskine interaktion og brugergrænseflader (HCI) med speciel vægt på teorier, metoder og praktiske problemstillinger. Blandt emnerne vil være: Brugsmodeller, metaforer, interaktionsteknikker, direkte manipulation, designværktøjer, evalueringsteknikker, designmetoder og samarbejdsaspekter. Kurset vil give de studerende muligheder for at få erfaring med udvalgte metoder og teknikker gennem praktiske eksperimenter.
 

Undervisningform

Forelæsninger 2 timer om ugen.

Øvelser 2 timer om ugen.
 

Eksamen

Eksaminanden skal kunne redegøre for de væsentlige problemstillinger og teorier indenfor HCI området, samt dettes historiske udvikling. Eksaminanden skal kunne analysere en konkret brugergrænseflade og placere denne teoretisk og historisk.

Prøven består af en skriftlig redegørelse for et i samråd med eksaminator afgrænset problemfelt. Prøven bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.
 

Omfang

2 point