Multimedieproduktion I

Multimedieproduktion I (Materialer og værktøjer)

Multimedieproduktion I (Materialer og værktøjer)

Disciplinbeskrivelse

Disciplinen giver en introduktion til et interaktivt multimediesystems bestanddele samt til de træk, hvorved det afviger fra andre medier.

Disciplinen giver en introduktion til multimediets materialer (billede, lyd, film, rum), til de værktøjer hvormed materialerne bearbejdes, til elementære æstetiske teoridannelser vedrørende de enkelte materialer samt til deres samspil (f.eks. montage og samspil mellem billede og lyd). Eksempler på kobling af værktøjer og traditionelle æstetiske spørgsmål er: 3D-modellering og scenografi. Anvendelse af grafikpro-grammer og farvelære. Anvendelse af lydprogrammer og filmiske lydtyper.

Eksamensfordringer

Eksaminanden skal ved hjælp af et forfatterværktøj fremstille et interaktivt multimediesystem af en vis kompleksitet samt placere systemets opbygning i en æstetik-teoretisk ramme.

Eksamensbestemmelser

Prøven kan aflægges som A. i tilknytning til undervisningen gennem aktiv, regelmæssig og tilfredstillende deltagelse i undervisningen eller som B. uden tilknytning til undervisningen.

  • Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, og som led heri en tilfredsstillende fremstilling af et mindre multimedieprodukt.
  • Prøveform: Gruppeprøve eller individuel prøve

    Censur og bedømmelse: Undervisningsdeltagelse

    Vægtning: 2 point, 10 ECTS
     

  • Prøven er en bunden hjemmeopgave i form af fremstilling af et multi-medieprodukt samt en skriftlig refleksion over dette. Omfanget er 15-20 sider.
  • Prøveform: Individuel prøve

    Forberedelse: 3 uger

    Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke bestået

    Vægtning: 2 point, 10 ECTS