Nanoscience (1p)

Nanoscience (1p)

Indhold
Nanoscience og –teknologi, et område i eksplosiv vækst, handler om dels at forstå de særlige egenskaber, som strukturer på en nanoskala udviser, dels at designe og syntetisere funktionelle strukturer, materialer, processer og "maskiner". Området er i høj grad tværfagligt og involverer bl.a. fysik, kemi, biologi og materialevidenskab. Nanoteknologi er udråbt til at føre til "the next industrial revolution" og ventes at blive blandt de vigtigste teknologier i dette århundrede.
Kurset giver en introduktion til nanostrukturers fysik og kemi med særlig vægt på de helt specielle og interessante egenskaber, som strukturer på nanometerskala udviser. Desuden vil nogle af de analyse- og syntesemetoder, der benyttes indenfor området, blive omtalt.
Emnekreds:
Introduktion til nanoscience, top-down og bottom-up approach.
Nanoclusters (metalklynger, C60, carbon nanotubes).
Elektroner i 2, 1 og 0 dimensioner, kvantedots, Coulomb-blokade.
Nanotråde: transportregimer, ledningsevne, mekaniske egenskaber.
Selvorganisering, nanopatterning, atomlitografi.
Studier på store molekyler, herunder biomolekyler.
Scanning probe-teknikker (STM, AFM), nanosensors, optical tweezers.
Nanostrukturer og katalyse.
Nanostrukturer og biokompatibilitet.
Nanostrukturer og quantum computing.
Nanokrystallinske kompositmaterialer.

Forudsætninger
Af.8. Faststof- og statistisk fysik I (eller Af.6)

Litteratur
Diverse notemateriale

Form og omfang
2 forelæsningstimer og 2 øvelsestimer om ugen i E00. Kurset afsluttes med projektorienteret undervisning, hvor hver student får et emne og en nyere artikel og på baggrund af denne skriver en rapport. som fremlægges mundtligt for de øvrige studerende. Kurset afsluttes med en eksamen, hvor den studerende eksamineres i rapporten og i kurset som helhed.

Lærere
Flemming Besenbacher og Ivan Stensgaard (m. fl.)