Friluftsaktiviteter og friluftsliv

Friluftsaktiviteter og friluftsliv

Placering i studiet
1. og 2. semester
Omfang
60 lektioner samt 3-4 friluftsture hver med et omfang på 2-5 døgn.
Mål
Den studerende skal gennem praktisk og teoretisk arbejde kvalificere sig til at kunne forestå planlægning og gennemførelse af basale friluftsture for især unge og voksne.
Indhold
Undervisningen tager overvejende udgangspunkt i dansk friluftslivstradition.
Der lægges vægt på at arbejde med sammenhængende forløb i naturen.
Erfaringsdannelsen sker gennem aktiviteter, der betragtes ud fra fem overordnede
( integrerede ) begreber:
  • natur ( - syn )
  • risiko ( - begreber )
  • teknikker
  • samarbejde
  • fysisk præstation

    Undervisningen omfatter turplanlægning, basisfriluftsliv, kano- og kajakroning, vandring,
    cykling, klatring, og orienteringsidræt.
    Teoridelen kobles hovedsageligt sammen med den praktiske undervisning. Den øvrige teoridel koordineres med undervisningen i humanistisk- og samfundsvidenskabelig idrætsteori.
    Evaluering
    Intern prøve som bedømmes bestået/ikke bestået på baggrund af viden og færdigheder.
    Der er mødepligt.
    Følgende minimumsprøver skal beståes:
  • Kajakprøve
  • Kanoprøve ( herunder tur med flere overnatninger )
  • Orienteringsløb
    Bemærkninger
    Den studerende afholder selv udgifter til personlig beklædning samt sovepose og liggeunderlag.
    På ture opkræves den studerende et dagkostbeløb.