Økotoksikologi

Økotoksikologi

B-modul, Efterår, 3 point, 15 ECTS

Målsætning
Gennem teori og øvelser at belyse fremmedstoffers effekter på individet og økosystemer.
Indhold
Ved seminarerne gennemgås generelle toksikologiske principper, herunder dyrernes optagelse, fordeling, omsætning og ekskretion af fremmedstoffer, samt disses skadelige virkninger på individet. Yderligere vil den teoretiske del omfatte økologiske konsekvenser af fremmedstoffer i miljøet, hvor økotoksikologien anskues som både forskningsområde og et værktøj i miljøadministrationen. Ved kollokvierne fremlægges og diskuteres udarbejdede projektrapporter (10 sider) over foreslåede eller selvvalgte økotoksikologiske emner. Laboratorieøvelserne tilstræber at belyse udvalgte toksikologiske/økotoksikologiske mekanismer med relevante metoder.

Form og omfang
2 S/uge i 11 uger + gæsteforelæsninger
2 x 3 K/uge i 3 uger.
2 x 4 LØ/uge i 6 uger

Obligatorisk program
Hele kurset.

Lærebog
Principles of Ecotoxicology (Walker, Hopkin, Sibly and Peakall). Taylor and Francis, 2001.

Lærere
Mark Bayley og Erik Baatrup

Eksamen
Projektrapport over et selvvalgt emne samt mundtlig eksamen, der samlet bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Herudover kræves godkendte øvelsesrapporter og fremlagt projektrapport ved kollokvierne.

Bemærkninger

Maksimalt 54 deltagere.