Planters biogeografi og makroøkologi

Planters Biogeografi og Makroøkologi

A-modul, Forår , 3 points, 15 ECTS

Målsætnig
1) At give en oversigt over jordens vegetationszoner samt de økologiske forhold, der betinger deres udbredelse. 2) At give et grundlæggende kendskab til historisk-biogeografiske teorier og mønstre. 3) At give en forståelse for de makroøkologiske processer, der påvirker fordelingen af plantearter og diversitet på regional og lokal skala.

Indhold
Planters og vegetationstypers udbredelse på jorden er under evig forandring. Nuværende mønstre er resultatet af en historisk udvikling, hvor evolutionære processer og skiftende økologiske forhold til stadighed har skabt nye udbredelser og kombinationer af arter og vækstformer. Globale vegetationszoner er har en rumlig fordeling, der afspejler nutidige klimatiske og jordbundsmæssige faktorer. Artssammensætningen på et givet sted er resultatet af makroøkologiske, spredningsmæssige og andre biogeografiske processer, som betinger variation og dynamik i arternes udbredelse på regionalt og lokalt plan. Specielle økologiske betingelser kan skabe azonal vegetation indenfor de brede vegetationstyper.  Forskellige taxonomiske grupper gennemgår deres egne evolutionære og sprednings-processer, og hver gruppe har derfor sit eget særegne mønster. Visse historiske processer som bl.a. pladetektonik har dog skabt særlige udbredelsesmønstre der går igen i mange grupper. En forståelse af disse mønstre og processer er vigtig for at kunne forudse og eventuelt mildne effekten af de menneskelige aktiviteter, der tilsigtet eller utilsigtet griber ind i naturen. Set i lyset af de klimatiske ændringer og deraf følgende Global Change er disse processer helt centrale. I dette fag beskæftiger vi os med de mønstre, der kan observeres i fordelingen af plantearter og biodiversitet, og de processer, der danner baggrund herfor. Såvel historiske og evolutionære som økologiske forhold vil blive inddraget.

Form og omfang 
4 F per uge i 11 uger.
3 K per uge i 11 uger.
Projektarbejde under vejledning med rapportering mundtligt og skriftligt.

Obligatorisk program
Kollokvier. Projektrapport samt mundtlig præsentation.

Lærebøger
Breckle, S, -W. 2002. Walter´s Vegetation of the Earth. The Ecological Systems of the Geo-Biosphere. Fourth Edition. Springer, Berling Heidelberg.

Lærere
Finn Borchsenius, Jens Christian Svenning samt inviterede gæsteforelæsere.

Evaluering
Mundtlig eksamen med samlet bedømmelse efter 13-skala under medvirken af ekstern censor. Den skriftlige projektrapport vægter 1/3 af karakteren.