Videregående Systematisk Botanik

Videregående Systematisk Botanik


B-modul, Efterår, 2 point, 10 ECTS

Målsætning
Jordens biodiversitet giver sig udtryk i variation blandt organismer på alle niveauer fra det molekylære til det makromorfologiske, og denne variation afspejler den evolutionære process som er foregået igennem de senenste 1.5–2 milliarder år. Hvordan studeres denne variation og hvordan omsættes observationer af variation til en klassifikation af organismerne? Hvordan laver man klassifikationer der afspejler organismernes fylogenetiske relationer? Det vil dette kursus give svaret på.

Indhold
Kurset indledes med en gennemgang af teorierne bag biologisk systematik og klassifikation. Sideløbende hermed læres analyse af morfologiske og molekylære datasæt gennem en serie af computerøvelser. Hovedvægten vil her blive lagt på kladistisk metode og multivariat statistik, men også andre metoder baseret på afstandsmål vil blive præsenteret. Med udgangspunkt i videnskabelige artikler diskuteres en række emner, der er vigtige for at forstå de anvendte metoders muligheder og begrænsninger. Disse emner er bl.a. artsbegreber, relationer mellem fylogeni og formel klassifikation, valg af metode for fylogenetisk rekonstruktion, evaluering af stabilitet/signifikans i resultaterne, behandling af multiple datasæt, samt konsekvenser af hybridisering og introgression for fylogenetisk rekonstruktion. Sluttelig gives en kort introduktion til reglerne for videnskabelig navngivning af organismer, hvordan en ny art eller et andet nyt taxon beskrives, hvordan bestemmelsesnøgler fremstilles, og til hvordan latin stadig er taxonomiens internationale sprog i visse sammenhænge. Kursets anden del omfatter ca. to uger og giver en basal indføring i de mest brugte plantemorfologiske teknikker. Under laboratorieøvelserne præsenteres metoder til klaring af planteorganer, indstøbning og snitning af knopper og andre organer, dissektion af blomsterknopper i tidlige udviklingsstadier, palynologiske teknikker samt SEM. Den tredje og afsluttende del af kursus (ca. 3 uger) består i et individuelt projekt omfattende kladistisk analyse af en selvvalgt plantegruppe, baseret på morfologiske data indsamlet gennem egne undersøgelser. Resultaterne præsenteres og diskuteres såvel skriftligt som mundtligt.

Form og omfang
2 F per uge i 8 uger.
2 K/LØ per uge i 11 uger.
6 SØ/LØ/S i hver af ugerne 1-8 og 11 af semesteret. Selvstændigt projekt under vejledning, med mundtlig og skriftlig præsentation.

Obligatorisk program
Kollokvier, skærmøvelser, laboratorieøvelser og individuelt projekt.

Forudsætninger
Almen Botanik.

Lærebøger
Meddeles senere

Lærere
Mats Gustafsson, Finn Borchsenius, Benjamin Øllgaard og andre lærere fra Biologisk Institut.

Evaluering
Mundtlig eksamen med samlet bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Den skriftlige projektopgave vægter 1/3 af karakteren.

Bemærkninger
Maksimalt 16 deltagere.
Kurset afholdes på engelsk med mindre alle studerende er dansktalende.