Formål og indhold
Sidefaget i idræt er tværfagligt og har til formål at give den studerende en bred grundlæggende faglig kompetence i idrættens forskellige discipliner og fagelementer på sidefagsniveau.
Kernen i sidefagsstudiet består af obligatoriske studieelementer inden for idrættens tre faglige kerneområder: Biologisk idrætsteori, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori samt Praktisk-teoretisk idrætsteori.
Sidefaget i Idræt kan kombineres med et centralt fag inden for den gymnasiale fagrække.
Kompetencer
Sidefaget i Idræt kvalificerer til at varetage undervisningen i de gymnasiale uddannelser og giver en bred, grundlæggende faglig kompetence i faget.
Kompetencemål
- Sidefaget giver kendskab til idræt bredt og kandidaten behersker de centrale discipliner, arbejdsmetoder, grundlæggende teorier, terminologi og begreber inden for idræt
- Kandidaten besidder idrætslige og bevægelsesmæssige egenfærdigheder og kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger samt koble fagets praktiske og teoretiske discipliner
- Kandidaten kan deltage i planlægning og gennemførelse af idrætslige projekter og anvende resultaterne af disse i undervisningsmæssig sammenhæng
- Kandidaten kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger i forhold til en udvalgt målgrupper
- Kandidaten kan på idrætsfaglig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af undervisningsmæssige problemstillinger
Adgangskrav
Optagelse på sidefaget i idræt forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik på C-niveau, fysik/kemi på C-niveau eller naturfag på C-niveau eller kemi og fysik på C-niveau. Derudover forudsætter optagelse på bacheloruddannelsen i Idræt, at der bestås en praktisk optagelsesprøve.
Uddannelsens opbygning
Sidefaget i idræt har et samlet omfang på 120 ECTS (2 årsværk) og indeholder følgende:
- det obligatoriske kernestof(85 ECTS)
- kurser inden for biologisk idrætsteori (25 ECTS)
- Bevægelsessystemet funktionelle anatomi (5 ECTS)
- Menneskets fysiologi (5 ECTS)
- Biomekanik (5 ECTS)
- Arbejds- og træningsfysiologi (10 ECTS)
- kurser inden for humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori (15 ECTS)
- Idrætshistorie (5 ECTS)
- Idrætssociologi (5 ECTS)
- Læring og idrætspædagogik (5 ECTS)
- Idræt og sundhed (5 ECTS)
- kurser inden for praktisk-teoretisk idræt (40 ECTS)
- Gymnastik og gymnastikformidling (5 ECTS)
- Boldspil 1: Håndbold og basketball (5 ECTS)
- Boldspil 2: Fodbold og volleyball (5 ECTS)
- Atletik (5 ECTS)
- Gymnastik (5 ECTS)
- Bevægelseskommunikation (5 ECTS)
- Friluftsliv (5 ECTS)
- Svømning og vandaktiviteter (5 ECTS)
- dybdestof (25 ECTS)
- dybdestoffet skal vælges indenfor de valgfrie studieelementer der udbydes inden for det idrætsfaglige område
- fagdidaktik og videnskabsteori (10 ECTS)
- Idrættens videnskabsteori og etik (5 ECTS)
- Idrætsdidaktik og boldbasis (5 ECTS)
Tilvalg af dybdestof kræver at kurserne indenfor det obligatoriske kernestof samt fagdidaktik og videnskabsteori er bestået.
Struktur
Den første del af sidefaget (45 ECTS) placeres på bacheloruddannelsen. Den resterende del af sidefaget (75 ECTS) placeres på den efterfølgende kandidatuddannelse.
Følgende kurser anbefales placeret på bacheloruddannelsen:
- Bevægelsessystemet funktionelle anatomi (5 ECTS)
- Menneskets fysiologi (5 ECTS)
- Biomekanik (5 ECTS)
- Læring og idrætspædagogik (5 ECTS)
- Idrættens videnskabsteori og etik (5 ECTS)
- Boldspil 1: Håndbold og basketball (5 ECTS)
- Gymnastik (5 ECTS)
- Gymnastik og gymnastikformidling (5 ECTS)
- Idrætsdidaktik og boldbasis (5 ECTS)
Merit
Kurser kan overføres fra andre uddannelser til bacheloruddannelsen i idræt efter individuel vurdering af studienævn B.
Ikrafttræden
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2006.