Faglig rammebeskrivelse for sidefaget i matematik

Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for tilvalgsfag i naturvidenskabelige fag. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Formål og indhold

Sidefaget i matematik har til formål at give den studerende en grundlæggende faglig kompetence i matematikkens forskellige discipliner og fagelementer med henblik på undervisning ved de gymnasiale uddannelser.

Kernen i sidefaget består af obligatoriske studieelementer i matematik suppleret med obligatorisk breddestof i datalogi og statistik.

Sidefaget i matematik skal kombineres med et centralt fag inden for den gymnasiale fagrække.

Kompetencer og kompetencemål

 

Sidefaget i matematik kvalificerer til at varetage undervisningen i de gymnasiale uddannelser og giver en bred, grundlæggende faglig kompetence i faget. Kandidaten kan selvstændigt:

  • analysere en matematisk problemstilling med anvendelse af tankegang, ræsonnementer og repræsentationsmåder, der er karakteristiske for matematik
  • perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling
  • kende, kunne udvikle og behandle matematiske modeller og kritisk kunne diskutere deres gyldighed
  • formidle matematikfaglige emner til en udvalgt målgruppe med inddragelse af visuelle eller beregningstekniske hjælpemidler

 

Adgangskrav

Optagelse på sidefagstilvalget i matematik forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik på A-niveau.

Uddannelsens opbygning

 

Sidefaget i matematik har et samlet omfang på 120 ECTS (2 årsværk) og indeholder følgende:

  • obligatoriske kernestof (75 ECTS)
    • Calculus 1 (5 ECTS)
    • Calculus 2 (5 ECTS)
    • Lineær algebra (10 ECTS)
    • Matematisk analyse 1 (10 ECTS)
    • Matematisk analyse 2 (5 ECTS)
    • Matematisk modellering 1 (10 ECTS)
    • Matematisk modellering 2 (5 ECTS)
    • Differentialligninger (5 ECTS)
    • Algebra (10 ECTS)
    • Geometri (10 ECTS)
  • dybdestof (15 ECTS)
    • 15 ECTS valgt blandt
      • Målteori (5 ECTS)
      • Reel analyse (5 ECTS)
      • Sandsynlighedsteori 1.2
      • Statistiske modeller 1 (10 ECTS)
      • Statistiske modeller 2 (10 ECTS)
      • Matematisk programmering (10 ECTS)
      • Kompleks funktionsteori (5 ECTS)
      • Diskret matematik (5 ECTS)
      • Algoritmer (5 ECTS)
      • Vektoranalyse (5 ECTS)
      • Fourieranalyse (5 ECTS)
    • breddestof (20 ECTS)
      • Perspektiver i matematikken (5 ECTS)
      • Introduktion til programmering (5 ECTS)
      • Et kursus i matematikkens historie (5 ECTS) blandt:
        • Matematikken i 1600 tallet (5 ECTS)
        • Aspekter af matematikkens historie (5 ECTS)
        • Rødder til den verdensomspændende, abstrakte matematik (5 ECTS)
      • Matematiske modeller (5 ECTS)
    • fagdidaktik og videnskabsteori (10 ECTS)
      • Matematik og datalogididaktik (5 ECTS)
      • Matematikens videnskabsteori (5 ECTS)

Kombineres sidefag i matematik med et centralt fag inden for naturvidenskab tilrettelægges uddannelsen således at 30 ECTS, herunder fagdidaktik og videnskabsteori, godskrives fra det centrale fag. Hvilke studieelementer der godskrives afhænger af det centrale fag der kombineres med (se bilag 1).

Ovenstående er dog ikke gældende for Idræt, der i kombination med et naturvidenskabeligt centralt fag fortsat har et omfang af 120 ECTS.

Struktur

 

Den første del af sidefaget (45 ECTS) skal placeres på bacheloruddannelsen. Den resterende del af sidefaget (75 ECTS) placeres på den efterfølgende kandidatuddannelse.

Følgende kurser anbefales placeres på bacheloruddannelsen:

  • Perspektiver i matematikken (5 ECTS)
  • Calculus 1 (5 ECTS)
  • Calculus 2 (5 ECTS)
  • Lineær algebra (10 ECTS)
  • Matematisk analyse 1 (10 ECTS)
  • Matematisk analyse 2 (5 ECTS)
  • Introduktion til programmering (5 ECTS)

For sidefag inden for de naturvidenskabelige fag der kombineres med et andet naturvidenskabeligt fag må højst 60 ECTS af sidefaget placeres på kandidatuddannelsen.

Eventuelle forudsætninger for at deltage i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

Merit

Kurser kan overføres fra andre uddannelser til bacheloruddannelsen i matematik efter individuel vurdering af Studienævn A.

Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. august 2006.

Bilag

 

Til rammebeskrivelse er knyttet følgende fagbilag:

  • Bilag 1. Matematik i kombination med naturvidenskabeligt centralt fag ved NF

 

Matematik i kombination med naturvidenskabeligt centralt fag ved NF.

 

I nedenstående tabel er angivet hvilket kurser i sidefaget i Matematik der godskrives fra et givet centralt fag. Kurserne indgår derfor ikke i sidefagsprogrammet i Matematik kombineret med det angivne hovedfag.

 

Centralt fag

Følge studieelementer godskrives sidefaget i Matematik

Biologi

Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Matematisk modellering 1 (10 ECTS)
Matematiske modeller (5 ECTS)
Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS)
Matematik- og datalogididaktik (5 ECTS)

Datalogi

Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Introduktion til programmering (5 ECTS)
Matematiske modeller (5 ECTS)
Matematisk modellering 1 (10 ECTS)
Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS)
Matematik- og datalogididaktik (5 ECTS)

Fysik

Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Vektoranalyse (5 ECTS)
Lineær algebra (10 ECTS)
Matematiske modeller (5 ECTS)
Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS)
Matematik- og datalogididaktik (5 ECTS)

Kemi

Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Matematisk modellering 1 (10 ECTS)
Matematiske modeller (5 ECTS)
Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS)
Matematik- og datalogididaktik (5 ECTS)