Faglig rammebeskrivelse for sidefaget i kemi

Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for tilvalgsfag i naturvidenskabelige fag. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Formål og indhold

Sidefaget i kemi har til formål at give den studerende en grundlæggende faglig kompetence i kemiens forskellige discipliner og fagelementer med henblik på undervisning ved de gymnasiale uddannelser.

Kernen i bachelorstudiet består af obligatoriske studieelementer i kemi suppleret med obligatorisk breddestof i matematik, fysik og statistik.

Sidefaget i kemi skal kombineres med et centralt fag inden for den gymnasiale fagrække.

Kompetencer og kompetencemål

Sidefaget i kemi kvalificerer til at varetage undervisningen i de gymnasiale uddannelser og giver en bred, grundlæggende faglig kompetence i faget. Kandidaten kan selvstændigt:

  • analysere en problemstilling med et naturvidenskabeligt indhold ud fra en kemisk synsvinkel og i kemiske termer formulere et spørgsmål, som kan løses eller belyses under anvendelse af kemiske modeller og metoder og kemisk empiri
  • kende og anvende kvalitative og kvatitative kemiske modeller og kemisk empiri kritisk
  • forsvarligt tilrettelægge og gennemføre eksperimentelle undersøgelser af et komplekst fænomen med kemiske metoder og teknikker
  • analysere, bearbejde og formidle resultater fra kemiske undersøgelser
  • perspektivere faglige indsigter og belyse kemiens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling
  • formidle kemifaglige emner til en valgt målgruppe med inddragelse af såvel teoretiske som eksperimentelle hjælpemidler

Adgangskrav

Optagelse på sidefagstilvalget i kemi forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på B-niveau.

Uddannelsens opbygning

Sidefaget i kemi har et samlet omfang på 120 ECTS (2 årsværk) og indeholder følgende:

  • obligatoriske kernestof (60 ECTS)
      • Almen kemi (5 ECTS)  
      • Uorganisk kemi (5 ECTS)
      • Organisk kemi (10 ECTS)
      • Fysisk kemi (10 ECTS)
        • Molekylspektroskopi og kemisk binding og (10 ECTS)1
          eller
        • Molekylær struktur (5 ECTS)
        • Molekylær dynamik (5 ECTS)
      • Anvendt spektroskopi (10 ECTS)
      • Almen biokemi (5 ECTS)
      • Kemiske undervisningsforsøg (5 ECTS)
  • dybdestof (20 - 25 ECTS)
    • 20 - 25 ECTS valgt blandt
      • Videregående organisk kemi (10 ECTS)
      • Uorganisk analytisk kemi og miljøkemi (10 ECTS)1
      • Organisk analytisk kemi (5 ECTS)
      • Uorganisk analytisk kemi (5 ECTS)
      • Indledende miljøkemi (5 ECTS)
      • Molekylfysik (10 ECTS)1
      • Medicinal og kombinatorisk kemi (10 ECTS)
      • Uorganisk materialekemi (10 ECTS)
      • Krystalstrukturbestemmelse med Røntgendiffraktion (5 ECTS)
      • Biouorganisk materialekemi (5 ECTS)
  • breddestof (25 - 30 ECTS)
    • Calculus 1 (5 ECTS)
    • Calculus 2 (5 ECTS)
    • Indledende mekanik (5 ECTS)
    • Moderne fysik (5 ECTS)
    • Statistik (5-10 ECTS)
  • fagdidaktik og videnskabsteori (10 ECTS)
    • Fysik- og kemididaktik (5 ECTS)
    • Kemiens videnskabsteori (5 ECTS)

Kombineres sidefag i kemi med et centralt fag inden for naturvidenskab tilrettelægges uddannelsen således at 30 ECTS, herunder fagdidaktik og videnskabsteori, godskrives fra det centrale fag. Hvilke studieelementer der godskrives afhænger af det centrale fag der kombineres med (se bilag 1).

Ovenstående er dog ikke gældende for Idræt, der i kombination med et naturvidenskabeligt centralt fag fortsat har et omfang af 120 ECTS.


1: Udbydes ikke mere

Struktur

Den første del af sidefaget (45 ECTS) skal placeres på bacheloruddannelsen. Den resterende del af sidefaget (75 ECTS) placeres på den efterfølgende kandidatuddannelse.

Følgende kurser anbefales placeres på bacheloruddannelsen:

  • Calculus 1 (5 ECTS)
  • Calculus 2 (5 ECTS)
  • Indledende mekanik (5 ECTS)
  • Almen kemi (5 ECTS)
  • Uorganisk kemi (5 ECTS)
  • Organisk kemi (10 ECTS)
  • Almen biokemi (5 ECTS)
  • Moderne fysik (5 ECTS)

For sidefag inden for de naturvidenskabelige fag der kombineres med et andet naturvidenskabeligt fag må højst 60 ECTS af sidefaget placeres på kandidatuddannelsen.

Eventuelle forudsætninger for at deltage i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

Merit

Kurser kan overføres fra andre uddannelser til bacheloruddannelsen i matematik efter individuel vurdering af Studienævn A.

Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. august 2006.

Bilag

Til rammebeskrivelse er knyttet følgende fagbilag:

  • Bilag 1. Kemi i kombination med naturvidenskabeligt centralt fag ved NF

Kemi i kombination med naturvidenskabeligt centralt fag ved NF.

I nedenstående tabel er angivet hvilket kurser i sidefaget i Kemi der godskrives fra et givet centralt fag. Kurserne indgår derfor ikke i sidefagsprogrammet i Kemi kombineret med det angivne hovedfag.

Centralt fag Følge studieelementer godskrives sidefaget i Kemi
Datalogi Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Statistik (10 ECTS)
Kemiens videnskabsteori (5 ECTS)
Fysik- og kemididaktik (5 ECTS)
Matematik Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Statistik (10 ECTS)
Kemiens videnskabsteori (5 ECTS)
Fysik- og kemididaktik (5 ECTS)
Fysik Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Indledende mekanik (5 ECTS)
Moderne fysik (5 ECTS)
Kemiens videnskabsteori (5 ECTS)
Fysik- og kemididaktik (5 ECTS)
Biologi Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Organisk kemi (10 ECTS)
Almen kemi (5 ECTS)
Almen biokemi (5 ECTS)
Statistik (10 ECTS)
Kemiens videnskabsteori (5 ECTS)
Fysik- og kemididaktik (5 ECTS)