Study Abroad Fair

VELKOMMEN TIL AU STUDY ABROAD FAIR
9. oktober 2024 fra 12:00 - 18:00

Overvejer du et studieophold i udlandet som et led i din uddannelse på AU? Kunne du tænke dig at høre om dine muligheder og få lidt inspiration? Så er AU Study Abroad Fair et event for dig! Til dette event har du mulighed for at høre spændende oplæg, besøge forskellige stande og høre nærmere om AU's samarbejdspartnere, sommerskoler i udlandet, økonomi mv. Du har også mulighed for at møde de internationale koordinatorer på AU, der står klar til at svare på spørgsmål. Der vil være forskellige oplæg i løbet af dagen - både fælles for alle studerende, uanset campus og studieretning, mens andre oplæg er fakultetsopdelt. 
Se program herunder og læs mere om, hvem du kan møde til AU Study Abroad Fair.  

Program

12:00-18:00 Info-stande - mød blandt andet de internationale koordinatorer Vandrehallen
12:30-13:15 Study Abroad through Aarhus University: Learn about exchange and application process (In English) Aula
13:30-14:00 Arts: Q&A session Aula
14:30-15:00 Aarhus BSS: Q&A session Aula
15:30-16:00 Økonomi: Hør om muligheder for stipendier og legater Aula
16:15-17:00 Udveksling gennem Aarhus Universitet: Hør om udveksling og ansøgningsprocedure Aula
17:00-17:30 Natural Sciences & Technical Sciences: Q&A session Aula
17:30-18:00 Health: Q&A session Aula

Summer schools abroad

Drømmer du om at studere i udlandet, men måske ikke et helt semester? Måske er en summer school i udlandet så noget for dig! Kom og hør om dine muligheder ved AU Summer University team, der står klar til at hjælpe dig

Har du hørt om Circle. U.?

AU er medlem at den Europæiske universitetslliance Circle. U., hvilket giver dig mulighed for at tage på udveksling på et af alliancens øvrige universiteter og blive en del af netværket - kom og find Cicle. U. standen i vandrehallen på dagen og hør mere!

SDC's semesterophold

Hvis du drømmer om at studere et semester i Beijing, er det oplagt at komme og høre mere om dine muligheder for at rejse via Sino Danish Center, som er et partnerskab mellem alle de otte danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences (UCAS).

Fulbright Denmark

Vidste du, at Fulbright Denmark hvert år uddeler legater til danske kandidat- og PhD studerende, der ønsker at studere eller forske i USA? Kom og mød repræsentanter fra Fulbright Denmark og hør mere om ansøgningsprocessen. 

SU

Har du spørgsmål til din SU i forbindelse med udvekslingsophold? Intet problem – søg svar og vejledning fra AU’s SU-kontor på dagen! Du finder dem blandt de øvrige stande i Vandrehallen bygning 1410 på Nordre Ringgade 4.

Mød AU's internationale koordinatorer

Er du nysgerrig på at høre om dine muligheder for at studere under nye himmelstrøg i et semester? Til AU Study Abroad Fair kan du tale med internationale koordinatorer på AU, der kan vejlede og inspirere dig. Kom forbi vores fakultetsopdelte stande og tag en snak med os.