Optagelse af undervisning på AU

Regler for optagelse af undervisning

Du må ikke optage undervisning på AU uden, at du har fået lov. 

Ønsker du at optage undervisning på AU, skal du have samtykke først – både fra underviser og dine medstuderende. 

Optager du undervisning uden samtykke, bryder du universitetets ordensregler og underviserens ophavsret.

Læs mere om hvordan AU håndterer brud på universitetets ordensregler

Du må heller ikke dele optagelser af undervisning, som din underviser har lagt på et kursusrum i Brightspace eller på Panopto. 

Undtagelser - Dual Career og SPS

Dual Career - studieassistentordningen

Har du fået en studieassistent gennem enten AU Elitesport eller AU Iværksættere kan din studieassistent optage eller streame undervisningen til dig. 

Holdundervisning eller forelæsning?: 

  • Skal din studieassistent optage holdundervisning, skal du både have undervisers og medstuderendes samtykke. 

  • Skal din studieassistent optage en forelæsning, skal du have samtykke fra den kursusansvarlige.
     

Hvis du får specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du fået lov til at optage undervisning som led i specialpædagogisk støtte (SPS), kan du optage undervisningen uden samtykke. 

Du skal dog varsle det overfor din underviser, senest en uge før optagelsen.

Sådan gør du, hvis du har fået lov til optage undervisningen

Har du fået lov til optage undervisning på AU, skal du følge de 3 punkter her, når du optager: 

  1. Undgå at få dine medstuderendes personoplysninger med på optagelserne. Fx billedoptagelser af medstuderende, personoplysninger på en tavle eller tilsvarende. 
  2. Slet optagelsen så snart den er brugt til formålet og senest ved semesterets afslutning. 
  3. Del aldrig dine optagelser med andre. Deling betragter vi som et brud på universitetets ordensregler og en ophavsretlig krænkelse.