Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål omkring WISEflow. Vi opdaterer løbende med nye spørgsmål og svar.
Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokale IT-support eller studieadministration.
Som forberedelse til din skriftlige tilsynsprøve er det en god idé at gennemgå følgende tjekliste:
Som studerende har du i WISEflow under oversigten over flows adgang til såkaldte demoeksamener (Demoflows), der giver dig mulighed for at afprøve at uploade og aflevere en eksamensbesvarelse i WISEflow.
Se også denne vejledning Flowoversigt.
Der er en række krav til din computer, når du skal til en eksamen i WISEflow.
Det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret om de gældende krav på WISEflows egen supportside.
Vi anbefaler, at du anvender Chrome eller Firefox til at tilgå WISEflow. WISEflow understøtter de to nyeste versioner af browserne.
Læs mere om understøttede browsere på WISEflows egen supportside.
Hvis du har planer om at anvende en Linux-computer, skal du være opmærksom på, om dit styresystem er kompatibelt med Device Monitoren. Læs mere på din studieportal for at sikre dig, at du er klar til at gå til prøven.
Når din eksamen er gjort klar i WISEflow, får du en notifikation sendt til din AU-mail, og du kan logge på systemet og se din eksamen.
Hvis din eksamen ikke er synlig i WISEflow ca. 1 uge før eksamensstart, skal du kontakte din studieadministration.
Hvis du skal til en FLOWlock- eller FLOWmulti-eksamen, skal du huske at downloade og installere den nyeste version af lockdown-browseren i god tid inden din eksamen.
Find mere information om, hvordan du gør i vejledningen Download lockdownbrowser.
Hvis du skal til en eksamen, hvor du skal bruge Device Monitor, skal du huske at downloade og installere den nyeste version i god tid inden din eksamen. Find mere information om, hvordan du gør i denne vejledning Download Device Monitor.
På Aarhus Universitet kan skriftlige tilsynseksamener i WISEflow blive overvåget digitalt gennem programmet Device Monitor.
Device Monitor tager skærmbilleder af din computer med tilfældige intervaller og registrerer alle applikationer, der er åbnet på din enhed fra prøvens start til prøvens slut. Skærmbillederne og applikationslisten vil være tilgængelige for relevante administrative medarbejdere.
Det vil fremgå af prøvebeskrivelsen, om du skal anvende Device Monitor.
Formålet med Device Monitor er at indsamle data på, hvad der er foregået på din computer i løbet af eksamen. Dette er til brug ved kontrol af eksamenssnyd.
Den indsamlede data kan også bruges i behandlingen af dispensationsansøgninger. Det kan fx være, hvis der er dokumentation for systemfejl, der gør, at du ikke kunne aflevere til tiden.
Den indsamlede data er dermed også din dokumentation af, hvad der er foregået på computeren i løbet af eksamen.
Leverdøren understøtter gængse browsere og styresystemer. Du kan se på WISEflows supportside, hvad der understøttes.
Du kan se en guide til at løse de mest almindelige problemer med Device Monitor her.
Hvis du har planer om at anvende en Linux-computer, skal du være opmærksom på, om dit styresystem er kompatibelt med Device Monitoren. Læs mere på din studieportal for at sikre dig, at du er klar til at gå til prøven.
Ved en eksamen, hvor der skal bruges Device Monitor, vil følgende blive registreret:
De opsamlede data arkiveres og slettes automatisk efter 180 dage.
Bemærk: Hvis der i forbindelse med tjek af dine data findes skærmdumps med personfølsomme data, vil disse skærmdumps blive slettet, hvis de ikke vedrører eksamensbesvarelsen.
Det er en begrænset gruppe af medarbejdere på hvert fakultet samt enkelte administrative medarbejdere i AU Uddannelse, der har adgang til den indsamlede data.
Under eksamen har tilsynsvagterne adgang til de indsamlede data, som en del af deres funktion med at føre tilsyn.
De indsamlede data kan bruges af administrationen til at behandle sager i forbindelse med den eksamen, som data er indsamlet for (fx klagesager, sager om mistanke om eksamenssnyd osv).
Det er kun de få medarbejdere, som har direkte adgang til data, der kan videresende indsamlede data til den øvrige administration, hvis det er nødvendigt for sagsbehandlingen.
Ingen undervisere, eksaminatorer eller censorer kan få indsigt i indsamlede data.
Device Monitor indsamler data fra det øjeblik, du starter programmet op, til prøven er slut.
Husk, at du selv skal starte Device Monitor op ved prøvens start og først derefter kan tilgå din tilsynsprøve.
Så snart du trykker “aflevér”, stopper Device Monitor med at indsamle data – også selvom programmet stadig kører.
Husk også, at det er dit ansvar at sikre, at Device Monitor kører under hele din tilsynsprøve. Kontakt eksamensvagten, hvis programmet stopper med at køre eller giver dig problemer under eksamen.
Data opbevares i 180 dage og slettes herefter automatisk.
Data opbevares sikkert og fortroligt hos leverandøren af Device Monitor, som er databehandler.
Du kan se leverandørens Privatlivs- og cookiepolitik her: https://europe.wiseflow.net/account/privacy (Bemærk: du skal være logget på WISEflow).
Du har adgang til at se de data, der er opsamlet om dig, ved at logge ind på WISEflow. På din prøve vil du se en knap "Se skærmdumps" / "View screenshots".
Du logger på WISEflow med totrinsbekræftelse. Du skal derfor huske at medbringe din mobiltelefon til skriftlige tilsynprøver.
Når du har logget på, skal du slukke din telefon og placere den i højre hjørne af bordet. Kontakt tilsynet, hvis du skal bruge den under eksamenen, f.eks. til at logge ind igen.
Du må medbringe én computer og én skærm (maks. 17”) samt nødvendige forlængerledninger, fordelerdåser m.v. ved tilsynsprøver med computer, medmindre andet er fastlagt for den pågældende prøve i studieordningen eller kursuskataloget.
Ved tilsynsprøver er det et krav, at du møder op i eksamenslokalet og har medbragt dit studiekort. Det er derfor ikke tilladt at foretage en aflevering hjemmefra, dvs. at du ikke må uploade en besvarelse, hvis du ikke befinder dig i eksamenslokalet. Afleveringer foretaget uden for eksamenslokalet vil blive behandlet som forsøg på eksamenssnyd og vil blive indberettet.
Din eksamensbesvarelse skal være afleveret i WISEflow, inden sluttidspunktet er overskredet. Det er vigtigt, at du påbegynder afleveringen i god tid, da eksamensflowet lukker præcis ved eksamenstidens udløb.
Ved aflevering af din besvarelse skal du være opmærksom på følgende:
Se også vejledningen om, hvordan du afleverer i WISEFlow: Aflever besvarelse.
På langt de fleste eksamener, skal selve opgavebesvarelsen afleveres i PDF-format (én samlet PDF-fil), mens bilag og supplerende materiale kan afleveres i andre filformater. De tilladte maksimale filstørrelser er: 200 MB for den samlede PDF-fil og 5 GB i alt for bilag og supplerende materiale.
På enkelte eksamener vil du kunne aflevere alle slags filformater.
Derudover er FLOWlock- og FLOWmulti-eksamener undtaget for ovenstående.
Ved digitale eksamener har du mulighed for at digitalisere håndtegnede grafer, figurer, illustrationer osv. og vedhæfte disse til din besvarelse. Digitaliseringen kan foregå fx ved hjælp af:
Det digitaliserede materiale vedhæftes som supplerende materiale eller indsættes i din besvarelse.
En række eksamener afvikles som helt anonyme eksamener, hvor bedømmer ikke kan se dit navn eller studienummer i WISEflow men kun et vilkårligt deltagerindeks.
Ved disse eksamener kan du se dit deltagerindeks ved at klikke på knappen "Se omslaget" i flowet, efter at eksamen er gået i gang.
Som studerende er du selv ansvarlig for dit medbragte udstyrs driftssikkerhed. Der ydes ikke bistand før, under eller efter prøven.
Sådan gør du, hvis du skal til eksamen som gruppe.
Lav gruppen i WISEflow
Læs mere om gruppedannelse i WISEflow
Acceptér invitation i WISEflow
Dine medstuderende, som du har tilføjet til gruppen, skal nu acceptere invitationen.
Det foregår også i WISEflow. Her kan de se gruppeinvitationen under det valgte flow.
Sådan afleverer I opgaven
Når I sender jeres opgave i WISEflow, er det kun én af gruppens medlemmer, der skal uploade og aflevere opgaven og eventuelle bilag.
Resten af gruppens medlemmer skal blot sikre sig, at de er en del af gruppen ved at acceptere gruppeinvitationen
Bemærk: Hvis du er i gruppe med en studerende fra et andet studie, kan du ikke danne gruppe i WISEflow.
Din besvarelse kan indeholde skjulte personlige oplysninger, som automatisk bliver gemt under filens metadata. Du kan læse mere om metadata og hvordan du evt. fjerner de skjulte personlige oplysninger fra din besvarelse i denne vejledning.
På din Studieportal kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du ikke nåede at aflevere din opgave.
Din besvarelse er afleveret korrekt, når du har uploadet og afleveret din besvarelse i WISEflow, inden eksamenstiden er overskredet.
Når du har afleveret din eksamensbesvarelse i WISEflow, kan du bede WISEflow om at sende dig en kvittering ved at klikke på knappen "Tilsend kvittering". Du modtager herefter en mail med en bekræftelse på, at din eksamensbesvarelse er afleveret korrekt. Gem denne kvittering.
Du har ikke krav på at få feedback på din eksamen, men du altid meget velkommen til at kontakte den kursusansvarlige for at høre, om der er mulighed for at få feedback. Du finder navn og kontaktoplysninger på kursusansvarlig i kursuskataloget.
Teknisk support (f.eks. login på WISEflow eller lign): Kontakt fakultetets IT-support her
Administrativ support (tilmelding til eksamener, min eksamen er ikke synlig eller lign): Kontakt fakultetets studieadministration:
Arts:
Mail: Studiecenter.arts@au.dk
Tlf: 8716 1087
Aarhus BSS:
Mail: bss.it@au.dk
Tlf: 8715 0933
Serviceportal: https://support.au.dk/
Health:
Mail: health.studieservice@au.dk
Nat-Tech: