Kom til Cand.it i bakspejlet (for specialestuderende)
Afleverer du speciale lige om lidt? Og drømmer du om at få en flyvende start som nyuddannet? Så må du ikke gå glip af dette års Cand.it i bakspejlet for Digital design og Informationsvidenskab!

Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
1422-122
Arrangør
Snart afleverer du dit speciale, og kort tid efter venter en festlig dimission med dine medstuderende, venner og familie.
Men inden du forlader universitetet og tager hul på en ny tilværelse som dimittend, inviterer vi på Afdeling for Informationsvidenskab og Digital design dig til et sidste karrierearrangement: Cand.it i bakspejlet.
Til Cand.it i bakspejlet kan du blive klogere på, hvordan du som nyuddannet kan skille dig ud i et ansøgerfelt, og du får mulighed for at stille spørgsmål til nogle af sidste års dimittender, der vil fortælle om tilværelsen som nyuddannet - på godt og ondt.
Program:
14.15-15.00: Sådan skiller du dig ud som ansøger
Få en Business Development Director’s gode råd og tips til, hvordan du skiller dig ud i et ansøgerfelt og lander det første job
15.00-15.15: Pause med kaffe og kage
15.15-16.30: Paneldebat med dimittender fra sidste år
Vi får besøg af Laura, Sofie, Katrine, Amalie og Toke, der vil dele ud af deres erfaringer fra det første år som dimittender. Spørg dem om alt det, der hører til tilværelsen som nyuddannet – dagpenge, udfordringer, overraskelser, kaffeaftaler, netværk, jobsamtaler, frustration, opture (voksenløn), lønforhandling og arbejdsopgaver – og få ærlige, realistiske svar retur.
📅 Dato: tirsdag d. 10. juni kl. 14:15-16:30
📍 Sted: Richard Mortensen Stuen (1422-122)
✅ Tilmelding: Tilmeld dig senest tirsdag d. 3. juni på: https://events.au.dk/canditibakspejlet-1310/signup
Vi håber at vi med arrangementet kan sende dig godt videre ud på arbejdsmarkedet, og at vi samtidig tager forskud på nogle af de tanker og bekymringer, du måske allerede går og har om den kommende tid.
Vi glæder os til at samle dig og dine medstuderende til et sidste arrangement inden dimission.
De bedste hilsner,
Afdelingsleder Morten Breinbjerg (afdelingsleder.ddinf@cc.au.dk)
Erhvervskonsulent Andrea Sehested Thomsen (ast@cc.au.dk)