Hvis du har taget kurser på andre uddannelser eller universiteter, skal du søge om merit for at få kurserne indsat i dit studieprogram.
Når du søger om merit, skal du vedhæfte dokumentation for, at du har bestået kurserne.
Herunder kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger om merit.
Før du søger om merit, skal du have modtaget et officielt eksamensbevis.
Eksamensbeviset skal indeholde følgende informationer:
Det er ikke alle universiteter, der udsteder formelle eksamensbeviser til studerende, der har været på et kortere ophold eller fulgt enkelte kurser. Det kan derfor være nødvendigt, at kontakte studieadministrationen på værtsuniversitetet for at få lavet en verificeret studieudskrift.
Du skal altid medsende engelske titler, hvis de ikke fremgår af dit bevis. Det gælder uanset om du har taget kurser i Danmark eller i udlandet.
På mange danske universiteter kan du selv bestille et udskrift på engelsk. Alternativt, kan du bede om et engelsk eksamensudskrift ved den pågældende studieadministration.
Hvis du har taget kurser i udlandet, skal du medsende en officiel beskrivelse af den anvendte karakterskala.
Hvis du søger om merit for kurser, som du har fået forhåndsgodkendt, skal du medsende din forhåndsgodkendelse, når du søger om merit. Forhåndsgodkendelsen er sendt til Digital Post.
Inden du søger om merit for forhåndsgodkendte kurser, bør du sikre dig, at informationerne i din forhåndsgodkendelse stemmer overens med informationerne på dit eksamensbevis.
Hvis der er uoverensstemmelser imellem dit eksamensbevis og din forhåndsgodkendelse, hvad angår kursernes kode, titel eller vægtning (credits/ECTS), skal du vedhæfte kursusbeskrivelser for de relevante kurser, når du søger om merit.
Hvis du ikke har en forhåndsgodkendelse af de kurser, som du søger om merit for, skal du medsende kursusbeskrivelser, når du søger om merit.
Det gælder f.eks.:
Du kan læse om kravene til kursusbeskrivelserne her.
Hvis du har taget kurser på en anden uddannelse ved Aarhus Universitet som led i din uddannelse, skal du ikke søge om merit.
Kurserne vil automatisk blive overført til dit studieprogram, når de er bestået.
Hvis du har taget kurser på et andet universitet i Danmark eller udlandet, skal du selv søge om merit.
Du indsender din ansøgning via mitstudie.au.dk.
Vedhæft dokumentation:
Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om merit er i udgangspunktet 6-8 uger. Hvis du søger om merit for fag, du har fået forhåndsgodkendt, vil din ansøgning typisk kunne behandles hurtigere.
Hvis dit eksamensbevis eller dine kursusbeskrivelser ikke lever op til de indholdsmæssige og formelle krav, vil det forlænge sagsbehandlingstiden.
Sommerperioden
I sommerperioden må der forventes længere sagsbehandlingstid, da de undervisere og studerende, som laver de faglige vurderinger, i udgangspunktet holder ferie i juli måned.
I forbindelse med en meritoverførsel skal det antal ECTS, som indsættes, svare til vægtningen af det kursus, der tildeles merit for. Det betyder, at der aldrig vil kunne rundes op, hvis du har bestået for få ECTS, og at der altid blive rundet ned, hvis du har overskydende ECTS.
Hvis du tager kurser i udlandet som erstatning for en valgfagsgruppe, er det ikke det enkelte kursus, men det samlede antal af ECTS, der rundes ned. De overskydende ECTS går ikke tabt, men kan evt. anvendes på et senere tidspunkt i kombination med øvrige ECTS.
I praksis betyder det:
Hvorvidt der rundes ned til nærmest antal ECTS, som er deleligt med 5/10/15 ECTS, afhænger af, hvilken vægtning valgfagene har på din uddannelse. Hvis der både udbydes valgfag til en vægtning af 5 og 10 ECTS, vil der blive rundet ned til nærmest delelige med 5.
Hvis du søger om merit for et valgfag på baggrund af kurser, som du har bestået ved et dansk universiteter, gælder det:
Hvis du søger om merit for et obligatorisk fag på baggrund af et kursus, som du har bestået ved et dansk universitet, gælder det generelt:
Når du har bestået dine kurser, skal du søge om merit via mit.studie.au.dk.
Når du har modtaget svar på din ansøgning om merit, kan der gå noget tid, før meritten er registreret i STADS.
Når meritten er registreret, vil du kunne se den på din selvbetjening under fanen ’Resultater’ og bjælken ’Meritter/fritagelse’.
Hvis du har søgt om merit og fået svar, og efter et par uger fortsat ikke kan se din merit i STADS, opfordres du til at skrive til Aarhus BSS Studier via bachelor.bss@au.dk eller kandidat.bss@au.dk.
Der er ikke en egentlig frist for at søge om merit. Generelt gælder det dog, at du skal søge om merit, når du har bestået de forhåndsgodkendte fag, og du har modtaget dit officielle eksamensbevis.