Ambitioner og perfektionstrang

På denne side finder du vejledning til at arbejde med dine forventninger og krav til dig selv. 
Siden er bygget op på samme måde som et vejledningsforløb, hvor du med fordel kan vælge at følge øvelserne kronologisk, men du er også velkommen til at udvælge de afsnit, som er mest relevante for dig. 
Du vil i afsnittene finde spørgsmål, som vi ofte vil stille, når du er til en studievejledning hos os. Derudover kan du finde gode råd fra psykologerne hos Studenterrådgivningen, som kan hjælpe dig til at finde fokus på det vigtige i dit studieliv. Besvar gerne spørgsmålene for dig selv og notér eventuelt svarene på et stykke papir eller udfyld de tilhørende PDF-skabeloner. Hvis du booker en tid hos din studievejleder, kan du med fordel medbringe dine svar og refleksioner til vejledningssamtalen.  

Hvilke krav stiller du til dig selv?

I studievejledningen møder vi ofte studerende:  

  • som stiller høje krav til sig selv
  • der udskyder deres eksamener, fordi de ikke føler sig klar
  • som har svært ved at prioritere mellem studie, studiejob, sociale arrangementer, familie, træning og frivilligt arbejde
  • der oplever, at de ikke har tid nok til at nå ’det hele’
  • der er bekymrede for deres karriere, fordi de ikke har fået topkarakterer i alle fag

Ambitioner og mål for studielivet er naturlige og indebærer som regel, at man sætter særlige standarder for sig selv og sin indsats. Det gælder fagligt som personligt på studiet men også i privatlivet ift. fritidsaktiviteter, studiejobs, venner, familie med mere. På denne side kan du finde øvelser, hvor du kan blive klogere på dine ambitioner og standarder. 

Ambition eller perfektion?

Det er godt at have ambitioner og forventninger til sig selv, og hvis du klarer dig godt på studiet med de krav og forventninger, du stiller og trives med det, er alt i orden. Hvis du derimod oplever, at dine forventninger ender med at spænde ben for din trivsel og evne til at studere, er det tid til at stoppe op, reflektere og gøre noget ved det.

Neden for har vi skrevet nogle af de spørgsmål, vi normalt ville stille, hvis du var til en studievejledning hos os. Besvar alle spørgsmålene for dig selv og notér eventuelt svarene på et stykke papir (du kan finde en skrivevenlig version her).

  • Hvad har fået dig til at besøge denne side om ambitioner og perfektionstrang?
  • Hvor meget tid bruger du ugentligt på at studere? Studiejob? Fritidsaktiviteter? Familie og venner?
  • Hvordan beslutter du, hvornår du er færdig din læsning og kan holde fri fra studiet? 
  • Hvornår har du sidst afleveret noget, du ikke var helt tilfreds med? Hvordan reagerede du på det?
  • Hvilke forventninger har du til dig selv som studerende i forhold til eksempelvis:

- karakterer?
- forberedelse (antal timer)?
- aftaler med dine venner?
- om skal du læse alt i pensum?
- om du skal du deltage i alle forelæsninger?

  • Hvornår er du tilfreds med din indsats? 
  • Hvornår oplever du, at de krav du stiller til dig selv bliver et problem? 

Hvis du er kommet frem til/oplever, at dine forventninger til dig selv eller din perfektionstrang påvirker dit studieliv i en negativ retning, kan du nu gå videre og undersøge din motivation og dine muligheder for at ændre dit mønster.

Hvad motiverer dig?

I studievejledningen bruger vi de følgende spørgsmål til at klarlægge de forhindringer studerende oplever, når de høje krav/perfektionstrangen overskygger den gode trivsel og det velfungerende studieliv. Spørgsmålene giver anledning til, at du kan reflektere over din motivation og dine muligheder for at ændre på din situation/perfektionstrang. 

Du kan stille dig selv (eller få en god ven til at stille dig) nedenstående spørgsmål. For nogle hjælper det at skrive svarene ned, og til det formål har vi lavet en skrivevenlig version.

  • I hvilke situationer oplever du, at dine krav til dig selv bliver et problem for dig?
  • Hvad gør problemet til et problem?
  • Hvad gør det svært/hvad forhindrer de høje krav dig i at gøre?
  • Hvilke fordele/ulemper har du ved de høje krav?/Hvad er konsekvensen af ikke at gøre noget?

Udfyld evt. denne model:

+-
Fordele ved min nuværende adfærdUlemper ved min nuværende adfærd



Fordele ved at ændre adfærdUlemper ved at ændre adfærd



Hvad lærte du af at lave denne øvelse? Hvor klar til forandring tænker du at du er? Brug lidt tid til at skrive dine tanker ned (skrivevenlig version).

  • Hvad forhindrer dig i at ændre på dit mønster?
  • Hvilke erfaringer kan du inddrage (både gode/dårlige)?
  • Hvad vil du foreslå, hvis din bedste ven stod i samme situation?  
  • Hvad kan motivere dig til at ændre dit mønster?
  • Hvad vil der ske, hvis du ændrer adfærd?
  • Hvad skal der til, for at du lykkes med at ændre dit mønster?
  • Hvad vil det give dig?

Når du har arbejdet med/svaret på disse refleksionsspørgsmål, kan du gå videre til næste afsnit, hvor du kan arbejde på eventuelle løsninger/lave en handleplan.

Lav en handlingsplan

Det kan være en fordel, at du laver en handlingsplan med specificering af konkrete aktiviteter og en tidsplan. Stil dig selv følgende spørgsmål (du kan finde en skrivevenlig version her):

  • Hvad vil du gøre nu?
  • Hvordan vil du gøre det?
  • Hvornår vil du gøre det?
  • Hvilke udfordringer ser du?
  • Hvem kan hjælpe dig (f.eks. din studiegruppe, din roomie, din mor, din bedste ven, din kæreste, din nabo, din studievejleder)?

Du kan også finde inspiration i de generelle råd fra Studenterrådgivningen.

Generelle råd fra Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen har lavet en pjece, hvor der er mange gode råd til, hvordan du kan forholde dig til dine standarder og din trang til perfektion. Vi har valgt nogle af rådene ud, og hvis du har lyst til at læse mere, kan du følge linket nederst på siden.

Sæt realistiske og opnåelige mål
Basér dine mål på de ressourcer du har i den givne situation og de rammer, som du har at arbejde under. Det er ikke lige meget, om du har tre dage eller tre uger til en opgave. Det er ikke ligegyldigt, om der er sygdom i din nære familie. At du fik 12 i en tidligere eksamen eller på gymnasiet/HF, betyder ikke, at du altid og i alle fag skal have samme karakter. 

Stress, nervøsitet og depression – hvad er budskabet?
Tag de signaler du får fra din krop og omgivelser alvorligt. Når du sover dårligt, har ondt i maven, konstant uro, trang til at isolere dig eller overarbejde, er det som regel tegn på, at de mål, som du har sat dig, er urealistiske og ikke har noget med dit virkelige liv at gøre. 

Tænk over dine forestillinger om andres forventninger til dig
Undersøg konkret, hvad din vejleders/gruppes forventninger er til dit arbejde – og deres eget. Sammenlign med dine egne mere eller mindre afklarede forestillinger. Hvis du f.eks. går rundt og siger, at du ”bare skal bestå den næste eksamen”, så lad være med at studere i et omfang, svarende til en tocifret karakter. 

Husk, at du vil blive ved med at lære, når du kommer i job
Arbejdsmarkedet forventer ikke perfekte kandidater, men mennesker, der er engagerede, og i stand til at lære af de fejl, som de uvægerligt vil lave.