HA-meritforløb (top-up)

STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

Studienævnet for Erhvervsøkonomi har tidligere tildelt 50/60 ECTS merit for fag på bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi, HA, på baggrund af en færdiggjort erhvervsakademiuddannelse: Markedsføringsøkonom eller Finansøkonom.

Denne praksis er ikke længere gældende. Studienævnet kan ikke tildele merit på baggrund af en uddannelse som helhed. Tildelingen af merit skal ske på baggrund af konkrete fagelementer.

Studienævnet for Erhvervsøkonomi har ikke praksis for at tildele merit for fag på bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi, HA, på baggrund af fag fra erhvervsakademiuddannelser. Dette skyldes bl.a.:

  • Erhvervsakademiuddannelserne er på lavere niveau (niveau 5) end bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi, HA (niveau 6). En bacheloruddannelse er en forskningsbaseret uddannelse, mens en erhvervsakademiuddannelse er en teori- og praksisorienteret uddannelse.
  • Som udgangspunkt vil fag, som er fulgt på en akademiuddannelse, ikke have et tilstrækkeligt niveau til at kunne give merit på bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi, HA.