SU

Velkommen til!

Er du nuværende eller kommende studerende på Aarhus Universitet, kan du kontakte SU-kontoret for vejledning og behandling af ansøgninger om SU-støtte, bl.a. fødselsstøtte, tillæg af klip, Ungdomskort og kilometerpenge. Vi tildeler også udlandsstipendium og en række forskellige legater.

Se meget gerne vores mange guides på hjemmesiden, så du hurtigt kan få hjælp til selvhjælp!


Aktuelle meddelelser

SU-kontoret holder sommerferie

SU-kontoret holder sommerferie i uge 29, 30 og 31 (fra den 15. juli tom. den 4. august).

I disse uger er det ikke muligt at komme i kontakt med os på telefon eller zoom.

I er fortsat velkomne til at kontakte os via mail, men pga. lavere bemanding kan i opleve længere svartid end normalt.

SU-kontoret ønsker jer allesammen en rigtig god sommer, 
og så ses vi igen til august, hvor vi står klar til at hjælpe med stort og småt! 

SU i sommerferien?

Bliver du bachelor dette semester (2. juni eller senere) – og skal du fortsætte på en kandidatuddannelse efter sommerferien? Så husk, at du allerede nu kan søge SU for juli måned og frem.

Findes uddannelsen ikke på listen, skal du vælge "Anden videregående uddannelse" på listen og Aarhus Universitet under Uddannelsessted. Afslutter du bacheloruddannelsen ved reeksamen i august, så skal du stadigvæk søge om SU til kandidatuddannelsen fra juli.

Læs mere om at søge SU til din kandidatuddannelse her - du finder bl.a. en guide med mere.

Hvis du modtager handicaptillæg, skal du ved forlængelse af din bacheloruddannelses, eller skift til kandidatuddannelse søge påny i minSU.

Du kan dog først søge om handicaptillægget når du er blevet tildelt SU, dvs. når du har modtaget en ny støttemeddelelse i din digitale post.

Obs: Bliver du midlertidigt indskrevet på din kandidat (ikke betinget), skal du kontakte os.


Den nye SU-reform

Folketinget har den 4. juni 2024 vedtaget en reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde.

SU-Styrelsen har lavet en rigtig fin tema side, hvor du kan læse mere om reformens nye regler for SU til videregående uddannelser, så du kan tage højde for og planlægge dit uddannelsesforløb og din SU i forhold til de nye regler.

Har du brug for mere konkret vejledning, efter at have læst om reformen på Styrelsens side, kan du altid kontakte os.


Studieplanstjek

Har du, eller er du ved at udarbejde, en individuelt tilrettelagt studieplan pga. sygdom, barsel eller andre forhold?

En individuelt tilpasset studieplan kan have konsekvenser for din SU, da din SU vil blive stoppet, hvis du bliver forsinket med mere end det tilladte antal ECTS.

Derfor tilbyder SU-kontoret nu et studieplanstjek, hvor vi gennemgår din studieplan, og vejleder og informerer om konkrete tidspunkter du skal være OBS på din SU.

Læs mere og anmod om et studieplanstjek her.


Fuldmagt

Har du brug for, at andre tager sig af dine SU-forhold, skal du sende en fuldmagt til SU-kontoret. Klik her for fuldmagt (pdf).