Undervisningstilmelding

Du skal selv tilmelde dig undervisning i det næstkommende semester. 

Se, hvilke fag du kan tilmelde dig på din uddannelse

Tilmeldingsperioder

  • Fag i efterårssemesteret: 1. april - 1. maj - Der er åbent for eftertilmelding til efteråret 2026 fra 12. maj og frem til 8. august 2026
  • Fag i forårssemesteret: 1. oktober - 1. november 

Inden du tilmelder dig fag

Tjek fagenes undervisningstidspunkter og eksamensdatoer for at undgå evt. overlap. 

Sådan tilmelder du dig undervisning/fag

Du tilmelder dig fag i det kommende semester via STADS selvbetjeningen.

  1. Log på mitstudie.au.dk via WAYF med flg. bruger-ID og adgangskode:
    Bruger-ID = dit standardbrugernavn (f.eks. au123456) eller dit AU-studienummer
    Adgangskode = den udleverede selvbetjeningskode (ingen ændring)
  2. Gå til 'Genveje til selvbetjening' og klik på 'STADS'.
  3. Gå til ’Undervisning’ -> ’Tilmeld’. Her finder du en tilmeldingsblanket med en liste over mulige fag.
  4. Tjek i STADS at din tilmelding står som ”under behandling” når du har tilmeldt dig.

Find hjælp og vejledning til at bruge STADS.

Bemærk: Hvis du er indskrevet på enkeltfag og ikke den fulde uddannelse, skal du ansøge om fag i det kommende semester på bss.au.dk/efteruddannelser.

Tilmelding til online fag

HD 1. del og HD 2. del i regnskab og økonomistyring

På HD 1. del og på HD 2. del i regnskab og økonomistyring kan du vælge at tage fag online eller på campus i Aarhus eller Herning.

Når du tilmelder dig undervisning i selvbetjeningen, kan du, hvis du læser i Aarhus, vælge om du vil på campus- eller onlineholdet (ON).

Hvis du læser i Herning og ønsker at tilmelde dig onlineundervisning, skal du skrive en mail til [email protected] og du vil (af tekniske årsager) blive tilmeldt faget i Aarhus.

Hvis du tilmelder dig online holdet foregår eksamen, hvor der er fysisk fremmøde på campus i Aarhus. På HD 1. del er der som online-studerende mulighed for at tage eksamenen online.

HD 2. del Business

HD 2. del Business udbydes fra efteråret 2026 som "blended learning". På de to obligatoriske fag, Strategisk ledelse og Eksternt regnskab, afvikles undervisningen 75% online via forhåndsoptagede videoer og to interaktive zoom lektioner og 25% afvikles som campusundervisning.

Valgfagene udbydes enten på campus, online eller ved blended learning, så undervisningsformen passer til fagets indhold og optimale pædagogik.

Hvis du læser i Herning og ønsker at tilmelde dig et online valgfag i Aarhus eller omvendt, skal du skrive en mail til [email protected].

Eksamenen afvikles på det campus, som udbyder faget. Hvis du tilmelder dig et online valgfag i Aarhus, skal du møde op til eksamenen i Aarhus. Hvis du tager et online valgfag, der udbydes i Herning, skal du møde op til eksamenen i Herning. 

Undervisningstilmelding i fag, hvor du tidligere har fulgt undervisningen

Hvis du har ikke har bestået et fag og ønsker at følge det igen, bliver du ikke tilmeldt automatisk. Du kan så tilmelde dig ved at sende en mail til: [email protected]

Husk at anføre dit studienummer samt hvilket fag du ønsker at tilmelde dig.  Hvis du ønsker at følge undervisningen i et fag igen, skal du betale for undervisningen igen.

Efter tilmeldingsfristen

Efter tilmeldingsfristen ændrer vi senest 6 uger efter din status til ”tilmeldt”, hvis tilmeldingen er godkendt. Din tilmeldingsstatus kan af tekniske årsager stå som afvist. Hvis vi ikke kan godkende din tilmelding, kontakter vi dig på din studiemail.

Deltagerbegrænsning og aflysning af fag

Nogle fag kan have deltagerbegrænsning eller bliver aflyst pga. for få tilmeldinger. Såfremt fag med deltagerbegrænsning bliver overtegnet, vil enten være efter først-til-mølle eller lodtrækning. Hvis du ikke har fået dine ønskede fag efter tilmeldingsfristen, vil du blive kontaktet via studiemailen, så du får mulighed for at tilmelde dig fag. Du vil kun kunne tilmelde dig fag, hvor der er ledige pladser efter 1. tilmeldingsrunde.

Afmelding af fag

Du kan afmelde dig et fag og få deltagergebyret retur, hvis du afmelder dig inden fristen - enten før 1. september/1. februar. Hvis første undervisningsgang ligger tidligere end ovenstående datoer, så er første undervisningsgang den gældende frist.

Du kan afmelde dig et fag efter afmeldingsfristen, men du kan ikke få dit deltagergebyr retur.

Du kan ikke udskifte et kursus, når du har aflagt et prøveforsøg, også selvom du er udeblevet fra eksamen, da kurset dermed er en bindende del af dit studieprogram. Se Eksamensbekendtgørelsens §4.

Hvordan og hvornår modtager du din faktura?

Når du kan se, at din tilmelding er godkendt i STADS, modtager du eller din virksomhed fakturaen indenfor 1 uge. 

Det er din virksomhed der afgør, hvordan de vil modtage den. Det kunne f.eks. være på:

  • EAN nummer
  • Firmaets e-boks
  • Firmaets faktureringsmail

Hvis du selv betaler, modtager du fakturaen i din private e-boks.

Kontakt

  • Har du spørgsmål om din tilmelding, fakturering og selvbetjening, så kontakt studieadministrationen på [email protected]
  • Har du spørgsmål om din studieplanlægning, så kontakt studievejlederne.
  • Har du spørgsmål om, hvor du kan finde mere information kontakt Aarhus BSS Studieservice.