Faglig rammebeskrivelse - fysik

Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik.

Formål og indhold

Hovedformålet med bacheloruddannelsen i fysik er at give den studerende en grundlæggende indføring i de fysiske discipliner. Herudover giver uddannelsen den studerende mulighed for at erhverve en selvstændig eller supplerende kompetence i fag uden for det centrale fag.

Kernen i bachelorstudiet består af obligatoriske studieelementer i fysik suppleret med obligatoriske støttefag i matematik.

Indføringen i de fysiske discipliner danner sammen med støttefagene i matematik det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen indenfor fysik. Bacheloruddannelsen skal endvidere kvalificere til videre studier på kandidatniveau.

Ud over fysik indeholder uddannelsen studieelementer fra andre fag, så bacheloruddannelsen

  • enten udgør studieretningen Teknisk fysik, hvor den studerende, ud over indsigt i fundamentale fysiske discipliner, opnår teknisk indsigt i fysiske analysemetoder og analyseudstyr samt kan tilrettelægge og gennemføre teknisk-videnskabelige målinger. Endelig får den studerende grundlæggende indsigt i kemi og andre udvalgte teknologisk relevante fagområder.
  • eller udgør studieretningen Astronomi, hvor den studerende, ud over indsigt i fundamentale fysiske discipliner, opnår grundlæggende indsigt i astrofysikken (fra solsystemet, til stjerner, galakser og kosmologi/Big Bang) og får kendskab til den aktuelle forskning, som finder sted inden for dette fagområde. Studenten får indsigt i observationsteknikker og analysemetoder i forhold til astrofysiske data, herunder digital billedbehandling. Endelig opnår den studerende kompetence til videre studier inden for astrofysik.
  • eller suppleres med mindst en fagpakke* af et omfang på 30 ECTS, sammensat af kurser som giver den studerende en supplerende kompetence inden for et andet fag. Fagpakker kan enten vælges blandt fagpakker udbudt af Det Naturvidenskabelige Fakultet eller sammensættes individuelt. Individuelle fagpakker skal godkendes af Studienævn A.
  • eller suppleres med mindst 45 ECTS af et sidefag†. Sidefaget afsluttes på en efterfølgende kandidatuddannelse. Formålet med et sidefag er at opnå kompetence til undervisning i de gymnasiale uddannelser inden for sidefagets fagområde. Beskrivelse af sidefagene kan findes på www.au.dk/tilvalg.

Opbygning

Bacheloruddannelsen i fysik har et samlet omfang på 180 ECTS (3 år) og indeholder følgende:

  • det obligatoriske program i fysik‡ (75 ECTS):
    • Relativitetsteori (5 ECTS)
    • Indledende mekanik (5 ECTS)
    • Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
    • Elektromagnetisme (5 ECTS)
    • Bølger og optik (5 ECTS)
    • Moderne fysik (5 ECTS)
    • Eksperimentel fysik og Videnskabshistorie (5 ECTS)
    • Kvantemekanik (10 ECTS)
    • Atom- og molekylfysik (5 ECTS)
    • Eksperimentelle øvelser (5 ECTS)
    • Statistisk fysik (5 ECTS)
    • Faststoffysik (5 ECTS)
    • Numerisk fysik (5 ECTS)
    • Kerne- og partikelfysik (5 ECTS)§
  • støttefag indenfor matematik (30 ECTS):
    • Calculus 1 (5 ECTS)
    • Calculus 2 (5 ECTS)
    • Lineær algebra (10 ECTS)
    • Fourieranalyse (5 ECTS)
    • Vektoranalyse (5 ECTS),
  • valgfri fag
  • et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS),
  • for studieretningen teknisk fysik, fagpakkerne Fysisk kemi og Teknisk fysik som udgøres af kurserne(60 ECTS):
    • Almen kemi (5 ECTS)
    • Uorganisk kemi (5 ECTS)
    • Organisk kemi (10 ECTS)
    • Fysisk kemi (10 ECTS)
    • Elektronik (5 ECTS)
    • Styring og dataopsamling (5 ECTS)
    • Eksperimentel teknink (5 ECTS)
    • Analysemetoder (5 ECTS)
    • Laserfysik (5 ECTS)
    • Materialefysik (5 ECTS)
  • for studieretningen Astronomi, fagpakken Astronomi som udgøres af kurserne(30 ECTS):
    • Introduktion til astronomi (5 ECTS)
    • Observationelle værktøjer (5 ECTS)
    • Stjerner (5 ECTS)
    • Galakser (5 ECTS)
    • Relativistisk astrofysik (5 ECTS)
    • Kosmologi (5 ECTS)
  • suppleres med et sidefag, mindst 45 ECTS fra sidefaget
  • Hvis der ikke vælges retning eller suppleres med sidefag, mindst en godkendt fagpakke af et omfang på 30 ECTS.

Førsteårsprøve

Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i fysik skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i den obligatoriske undervisning og ordinære prøver/eksaminer i følgende kurser, som udgør førsteårsprøven i fysik (omfang: 45 ECTS):

  • Calculus 1 (5 ECTS)
  • Calculus 2 (5 ECTS)
  • Relativitetsteori (5 ECTS)
  • Indledende mekanik (5 ECTS)
  • Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
  • Elektromagnetisme (5 ECTS)
  • Bølger og optik (5 ECTS)
  • Lineær algebra (10 ECTS)

Samtlige kurser, der indgår i førsteårsprøven, skal bestås inden udgangen af andet studieår.

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet skal ligge på uddannelsens tredje år og den studerende skal gennem bachelorprojektet demonstrere evne til at formulere, analysere og bearbejde fysiske problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.

Bachelorprojektet bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen af de to måneder.

Tilvalg af sidefag

Hvis sigtet med uddannelsen er undervisning i gymnasiet og der ønskes undervisningskompetence i to fag, skal der indgå et sidefag i et andet gymnasiefag. Sidefag har et omfang på 120 ECTS**.

Hvis det andet gymnasiefag er et andet naturvidenskabeligt fag†† (fraregnet idræt) skal der tilvælges kurser fra sidefaget af et samlet omfang på 45 - 60 ECTS på andet og tredje år af bacheloruddannelsen. Resten af sidefaget (30 - 45 ECTS) er en del af den efterfølgende kandidatuddannelse.

Hvis det andet fag er idræt eller et fag udenfor naturvidenskaberne skal der tilvælges kurser af et omfang på 45 ECTS fra sidefaget på tredje år af bacheloruddannelsen. Resten af sidefaget (75 ECTS) en en del af den efterfølgende kandadatuddannelse, som udvides med 30 ECTS til 150 ECTS (2,5 år). De ekstra 30 ECTS skal anvendes på sidefaget.

Eksamens- /og prøveformer

Der afholdes eksamen i forbindelse med afslutningen af undervisningsperioderne.
Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives én karakter for hver eksamensmæssig enhed. Alle kurser skal afsluttes med en af følgende eksamensformer:

  • Skriftlig eksamen
  • Mundtlig eksamen
  • Hjemmeopgave(r)
  • Multiple Choice
  • Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
  • Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
  • Færdighedsprøve
  • Kombinationer af 1 – 7 Eksamensformer kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve. Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser. Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
  • Merit

    Kurser kan overføres fra andre uddannelser til bacheloruddannelsen i fysik efter individuel vurdering af studienævn A.

    Dispensationer

    Studienævnet A kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen.

    Ikrafttræden

    Studieordningen træder i kraft den 1. august 2006.

    * Det Naturvidenskabelige Fakultet udgiver hvert halve år et kursus- og fagpakkekatalog, der blandt andet indeholder en oversigt over udbudte fagpakker, samt for hver fagpakke hvilke uddannelser den er godkendt til at indgå i. Endvidere er der for hver fagpakke en beskrivelse af den kompetence som opnås ved gennemførelse af den.
    † Sidefaget skal være i et gymnasialt fag.
    ‡ Hvis der ikke vælges studieretning skal kurset |Astrofysik (5 ECTS) også indgå.
    § På studieretningen Teknisk fysik er dette kursus ikke obligatorisk.
    ** Omfanget af et andet naturvidenskabeligt sidefag (fraregnet idræt) er dog reduceret til 90 ECTS at 30 ECTS af sidefaget kan godskrives fra fysik.
    †† Det Naturvidenskabelige Fakultet udbyder sidefag i biologi, datalogi, fysik, idræt, kemi, og matematik.