Faglig rammebeskrivelse - geologi

Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for bacheloruddannelsen i geologi.

Formål og indhold

Hovedformålet med bacheloruddannelsen i geologi er at give den studerende en grundlæggende indføring i de geologiske discipliner. Herudover giver uddannelsen den studerende mulighed for at erhverve en selvstændig eller supplerende kompetence i fag uden for det centrale fag.

Kernen i bachelorstudiet består af obligatoriske studieelementer i geologi suppleret med obligatoriske støttefag i matematik, statistik, programmering, fysik og kemi.

Indføringen i de geologiske discipliner danner sammen med støttefagene i matematik, statistik, programmering, fysik og kemi det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen indenfor geologi. Bacheloruddannelsen skal endvidere kvalificere til videre studier på kandidatniveau.

Ud over geologi indeholder uddannelsen studieelementer fra andre fag, så bacheloruddannelsen

  • enten udgør studieretningen Geofysik, hvor den studerende, ud over indsigt i fundamentale geologiske discipliner, opnår erhvervsrettede kompetencer inden for anvendelsen af matematisk-fysiske metoder til løsning af geologiske-geofysiske problemstillinger f.eks. inden for grundvandskortlægning. Endelig opnår den studerende kompetence til at videre studier inden for geofysik
  • eller suppleres med mindst en fagpakke* af et omfang på 30 ECTS, sammensat af kurser som giver den studerende en supplerende kompetence inden for et andet fag. Fagpakker kan enten vælges blandt fagpakker udbudt af Det Naturvidenskabelige Fakultet eller sammensættes individuelt. Individuelle fagpakker skal godkendes af Studienævn A.

Opbygning

Bacheloruddannelsen i geologi har et samlet omfang på 180 ECTS (3 år) og indeholder følgende:

  • det obligatoriske program i geologi (70 ECTS):
    • Introduktion til geologi (5 ECTS)
    • Palæontologi og stratigrafi (5 ECTS)
    • Mineraler og bjergarter (5 ECTS)
    • Sedimentologi (5 ECTS)
    • Struktur og feltgeologi (5 ECTS)
    • Danmarks geologi (5 ECTS)
    • Geokemi (5 ECTS)
    • Glaciologi, glacialgeologiske processor og danske landskaber (5 ECTS)
    • Bjergartsmikroskopi (5 ECTS)
    • Global geofysik (5 ECTS)
    • Vandets kredsløb (5 ECTS)
    • Geofysiske metoder (5 ECTS)
    • Jordbund og dynamisk geomorfologi (5 ECTS)
    • Geologiens videnskabsteori (5 ECTS)
  • støttefag indenfor matematik, statistik, programmering, fysik og kemi (50 ECTS):
    • Calculus 1 (5 ECTS)
    • Calculus 2 (5 ECTS)
    • Statistik (10 ECTS)
    • Introduktion til programmering (5 ECTS)
    • Informationssystemer (5 ECTS)
    • Indledende mekanik (5 ECTS)
    • Elektromagnetisme (5 ECTS)
    • Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
    • Almen kemi (5 ECTS),
  • valgfri kurser†
  • et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS),
  • for studieretningen Geofysik, fagpakken Geofysik som udgøres af kurserne(30 ECTS):
    • Miljøgeofysisk metodik (10 ECTS)
    • Geografiske informationssystemer (GIS) (5 ECTS)
    • Global geofysik (5 ECTS)
    • Geofysiske metoder (5 ECTS)
    • Seismik 1b (5 ECTS)
  • suppleres med sidefag, mindst 45 ECTS fra sidefaget,
  • Hvis der ikke vælges retning eller suppleres med sidefag, mindst en godkendt fagpakke af et omfang på 30 ECTS.

    Førsteårsprøve

    Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i geologi skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i den obligatoriske undervisning og ordinære prøver/eksaminer i følgende kurser, som udgør førsteårsprøven i geologi (omfang: 45 ECTS):

    • Calculus 1 (5 ECTS)
    • Calculus 2 (5 ECTS)
    • Introduktion til geologi (5 ECTS)
    • Palæontologi og stratigrafi (5 ECTS)
    • Mineraler og bjergarter (5 ECTS)
    • Sedimentologi (5 ECTS)
    • Almen kemi (5 ECTS)
    • Danmarks geologi (5 ECTS)
    • Geokemi (5 ECTS)
    Samtlige kurser, der indgår i førsteårsprøven, skal bestås inden udgangen af andet studieår.

    Bachelorprojekt

    Bachelorprojektet skal ligge på uddannelsens tredje år og den studerende skal gennem bachelorprojektet demonstrere evne til at formulere, analysere og bearbejde geologiske problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.

    Bachelorprojektet bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

    Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen af de to måneder.

    Eksamens- /og prøveformer

    Der afholdes eksamen i forbindelse med afslutningen af undervisningsperioderne.
    Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives én karakter for hver eksamensmæssig enhed. Alle kurser skal afsluttes med en af følgende eksamensformer:

  • Skriftlig eksamen
  • Mundtlig eksamen
  • Hjemmeopgave(r)
  • Multiple Choice
  • Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
  • Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
  • Færdighedsprøve
  • Kombinationer af 1 – 7 Eksamensformer kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve. Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.
    Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
    Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
  • Merit

    Kurser kan overføres fra andre uddannelser til bacheloruddannelsen i geologi efter individuel vurdering af studienævn A.

    Dispensationer

    Studienævnet A kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen.

    Ikrafttræden

    Studieordningen træder i kraft den 1. august 2006.

    * Det Naturvidenskabelige Fakultet udgiver hvert halve år et kursus- og fagpakkekatalog, der blandt andet indeholder en oversigt over udbudte fagpakker, samt for hver fagpakke hvilke uddannelser den er godkendt til at indgå i. Endvidere er der for hver fagpakke en beskrivelse af den kompetence som opnås ved gennemførelse af den.
    † Hvis der ikke vælges studieretning skal mindst 10 ECTS være indenfor det centrale fag.