Faglig rammebeskrivelse - molekylærbiologi

Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for bacheloruddannelsen i molekylærbiologi.

Formål og indhold

Hovedformålet med bacheloruddannelsen i molekylærbiologi er at give den studerende en grundlæggende indføring i de molekylærbiologiske discipliner. Herudover giver uddannelsen den studerende mulighed for, at erhverve en selvstændig eller supplerende kompetence uden for det centrale fag.

Kernen i bachelorstudiet består af obligatoriske studieelementer i molekylærbiologi suppleret med obligatoriske støttefag i matematik, kemi og statistik.

Indføringen i de molekylærbiologiske discipliner danner sammen med støttefagene i matematik, kemi og statistik det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for molekylærbiologi. Bacheloruddannelsen kvalificerer endvidere til videre studier på kandidatniveau.

Ud over molekylærbiologi indeholder uddannelsen studieelementer fra andre fag, så bacheloruddannelsen

  • enten udgør studieretningen Humanbiologi, som fokuserer på emner, der rækker over mod medicin og giver en dybere indsigt i menneskets celler, fysiologi og immunologi. Studieretningen henvender sig til studerende, der vil arbejde med udvikling og fremstilling af ny medicin, udvikling og anvendelse af nye diagnostiske metoder og forskning i menneskets sygdomme på basis af kendskabet til det komplette humane genom.
  • eller udgør studieretningen Biokemi, som henvender sig til studerende, der ønsker at optimere den kemiske forståelse af molekylærbiologien og de teknikker og apparaturer, der anvendes i molekylærbiologisk forskning. De opnåede kompetencer vil kunne finde anvendelse i mange virksomheder, hvor bioteknologisk produktion og udvikling er i fokus.
  • eller udgør studieretningen Erhvervsøkonomi, som henvender sig til studerende, der ønsker at arbejde med de økonomiske og samfundsmæssige muligheder, der er en konsekvens af den moderne molekylærbiologiske forståelse af de grundlæggende biologiske processer. Arbejdsområderne peger i retning af administration, projektstyring og virksomhedsledelse.
  • eller suppleres med mindst en fagpakke af et omfang på 30 ECTS, sammensat af kurser som giver den studerende en supplerende kompetence inden for et andet fag. Fagpakker kan enten vælges blandt fagpakker udbudt af Det Naturvidenskabelige Fakultet eller sammensættes individuelt. Individuelle fagpakker skal godkendes af Studienævn B.

Opbygning

Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi har et samlet omfang på 180 ECTS (3 årsværk) og indeholder følgende:

  • det obligatoriske program i molekylærbiologi (85 ECTS)
    • Introduktion til molekylærbiologi (5 ECTS)
    • Introduktion til fysiologi (5 ECTS)
    • Almen biokemi (5 ECTS)
    • Almen molekylærbiologi (5 ECTS)
    • Videregående biokemi (10 ECTS)
    • Fysisk biokemi 1 (5 ECTS)
    • Fysisk biokemi 2 (5 ECTS)
    • Planters molekylærbiologi 1 (5 ECTS)
    • Introduktion til bioinformatik (5 ECTS)
    • Eksperimentel molekylærbiologi (5 ECTS)
    • Videregående molekylærbiologi (5 ECTS)
    • Molekylær cellebiologi (10 ECTS)
    • Molekylær bioteknologi (10 ECTS)
    • Molekylærbiologiens videnskabsteori og etik (5 ECTS)
  • støttefag indenfor matematik, kemi, biologi og statistik (45 ECTS)
    • Calculus 1 (5 ECTS)
    • Calculus 2 (5 ECTS)
    • Statistik (5 ECTS)
    • Almen kemi (5 ECTS)
    • Uorganisk kemi (5 ECTS)
    • Organisk kemi (10 ECTS)
    • Genetik (5 ECTS)
    • Mikrobiologi (5 ECTS)
  • valgfrie kurser
  • et bachelorprojekt på tredje studieår (10 eller 20 ECTS)
  • for studieretningen humanbiologi (30 ECTS)
    • Histologi (10 ECTS)
    • Fysiologi (10 ECTS)
    • Immunologi (10 ECTS)
  • for studieretningen biokemi (40 ECTS)
    • Videregående organisk kemi (10 ECTS)
    • Medicinal- og kombinatorisk kemi (10 ECTS)
    • Fysisk kemi (10 ECTS)
    • endvidere skal kurserne Indledende mekanik (5 ECTS) og Moderne fysik (5 ECTS) indgå i stedet for kurserne Genetik (5 ECTS) og Mikrobiologi (5 ECTS) under det obligatoriske program
  • for studieretning erhvervsøkonomi (40 ECTS)
    • Indledende driftsøkonomi (5 ECTS)
    • Eksternt regnskab (5 ECTS)
    • Økonomistyring (5 ECTS)
    • Organisation af virksomhedsledelse (5 ECTS)
    • Finansiering (5 ECTS)
    • International afsætningsøkonomi (5 ECTS)
    • Erhvervsret med speciel vægt på patenter (10 ECTS)
  • hvis der ikke suppleres med en studieretning, mindst en godkendt fagpakke af et omfang på 30 ECTS

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

Førsteårsprøve

Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i molekylærbiologi skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i den obligatoriske undervisning og ordinære prøver/eksaminer i følgende kurser, som udgør førsteårsprøven i molekylærbiologi (omfang: 45 ECTS):

  • Calculus 1 (5 ECTS)
  • Calculus 2 (5 ECTS)
  • Almen kemi (5 ECTS)
  • Uorganisk kemi (5 ECTS)
  • Organisk kemi (10 ECTS)
  • Introduktion til molekylærbiologi (5 ECTS)
  • Introduktion til fysiologi (5 ECTS)
  • Almen biokemi (5 ECTS)

Samtlige kurser, der indgår i førsteårsprøven, skal bestås inden udgangen af andet studieår.

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet skal ligge på uddannelsens tredje år og den studerende skal gennem bachelorprojektet demonstrere evne til at formulere, analysere og bearbejde molekylærbiologiske problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.

Bachelorprojektet bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen af de to måneder.

Eksamens- /og prøveformer

Der afholdes eksamen i forbindelse med afslutningen af undervisningsperioderne.
Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives èn karakter for hver eksamensmæssig enhed. Alle kurser skal afsluttes med en af følgende eksamensformer:

  • Skriftlig eksamen.
  • Mundtlig eksamen.
  • Hjemmeopgave(r)
  • Multiple Choice
  • Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
  • Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80% af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
  • Færdighedsprøve
  • Kombinationer af 1 – 7
  • Eksamensformer kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.

    Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

    Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

    Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.

    Merit

    Kurser kan overføres fra andre uddannelser til bacheloruddannelsen i molekylærbiologi efter individuel vurdering af Studienævn B.

    Dispensationer

    Studienævnet B kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen.

    Ikrafttræden

    Studieordningen træder i kraft den 1. august 2006.