Faglig rammebeskrivelse - nanoteknologi

Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi.

Formål og indhold

Bacheloruddannelsen i nanoteknologi er en tværfaglig uddannelse, der har til formål at give den studerende en bred grundlæggende kompetence i nanoteknologiens/nanovidenskabens forskellige discipliner og fagelementer.

Kernen i bachelorstudiet består af obligatoriske studieelementer i inden for nanovidenskabens tre faglige kerneområder: fysik, kemi og molekylærbiologi samt studieelementer med et specifikt nanovidenskabeligt sigte. Uddannelsen suppleres med obligatoriske støttefag i matematik, statistik og programmering.

Indføringen i de nanoteknologiske discipliner danner sammen med støttefagene i matematik, statistik og programmering det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen indenfor nanoteknologi. Bacheloruddannelsen skal endvidere kvalificere til videre studier på kandidatniveau.

Opbygning

Bacheloruddannelsen i nanoteknologi har et samlet omfang på 180 ECTS (3 år) og indeholder følgende:

  • det obligatoriske program i nanoteknologi (120 ECTS):
    • kemikurser (30 ECTS):
      • Almen kemi (5 ECTS)
      • Uorganisk kemi (5 ECTS)
      • Organisk kemi (10 ECTS)
      • Kemisk binding (5 ECTS)
      • Termodynamik/kinetik (5ECTS)
    • molekylærbiologikurser (25 ECTS):
      • Almen biologi (5 ECTS)
      • Almen biokemi (5 ECTS)
      • Almen molekylærbiologi (5 ECTS)
      • Bio-nanoteknologi (5 ECTS)
      • Eksperimentel molekylærbiologi (5 ECTS)
    • fysikkurser (45 ECTS):
      • Indledende mekanik (5 ECTS)
      • Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
      • Elektromagnetisme (5 ECTS)
      • Bølger og optik (5 ECTS)
      • Introduktion til kvantemekanik (10 ECTS)
      • Statistisk fysik (5 ECTS)
      • Faststoffysik (5 ECTS)
      • Numerisk fysik (5 ECTS)
    • kurser med specifikt nanovidenskabeligt sigte (20 ECTS):
      • Introduktion til nanoteknologi (5 ECTS)
      • Eksperimentelle nanoøvelser (5 ECTS)
      • Eksperimentelt nanoprojekt på 3. år (5 ECTS)
      • Nanoteknologiens videnskabsteori (5 ECTS)
    • støttefag indenfor matematik, statistik og programmering (30 ECTS):
      • Calculus 1 (5 ECTS)
      • Calculus 2 (5 ECTS)
      • Introduktion til programmering (5 ECTS)
      • Lineære transformationer (5 ECTS)
      • Statistik og databehandling (5 ECTS)
      • Fourieranalyse (5 ECTS),
  • valgfrie kurser (20 ECTS)
  • et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS),

Førsteårsprøve

Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i nanoteknologi skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i den obligatoriske undervisning og ordinære prøver/eksaminer i følgende kurser, som udgør førsteårsprøven i nanoteknologi (omfang: 45 ECTS):

  • Calculus 1 (5 ECTS)
  • Calculus 2 (5 ECTS)
  • Almen biologi (5ECTS)
  • Introduktion til nanoteknologi (5ECTS)
  • Organisk kemi (10 ECTS)
  • Indledende mekanik (5 ECTS)
  • Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
  • Elektromagnetisme (5 ECTS)

Samtlige kurser, der indgår i førsteårsprøven, skal bestås inden udgangen af andet studieår.

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet skal ligge på uddannelsens tredje år og den studerende skal gennem bachelorprojektet demonstrere evne til at formulere, analysere og bearbejde nanovidenskabelige problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.

Bachelorprojektet bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen af de to måneder.

Eksamens- /og prøveformer

Der afholdes eksamen i forbindelse med afslutningen af undervisningsperioderne.
Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives én karakter for hver eksamensmæssig enhed. Alle kurser skal afsluttes med en af følgende eksamensformer:

  • Skriftlig eksamen
  • Mundtlig eksamen
  • Hjemmeopgave(r)
  • Multiple Choice
  • Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
  • Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
  • Færdighedsprøve
  • Kombinationer af 1 – 7 Eksamensformer kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.
  • Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

    Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

    Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.

    Merit

    Kurser kan overføres fra andre uddannelser til bacheloruddannelsen i nanoteknologi efter individuel vurdering af studienævn A.

    Dispensationer

    Studienævnet A kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen.

    Ikrafttræden

    Studieordningen træder i kraft den 1. august 2006.