Beskrivelse af uddannelsens indhold

Beskrivelse af uddannelsens indhold

De centrale problemstillinger i forbindelse med opbygning og anvendelse af kryptosystemer til fortrolig kommunikation og digital underskrift præsenteres. Den matematiske  og datalogiske baggrund fra lineær algebra, talteori , algebra og kryptografiske protokoller vil blive behandlet som fjernundervisning i kombination med oversigtsforelæsninger og øvelser ved weekendseminarerne. Ved weekendseminarerne vil der også  indgå gæsteforelæsninger og bidrag fra deltagerne, således at der knyttes forbindelse til de praktiske anvendelser. Også juridiske spørgsmål i forbindelse med digital signatur kan blive inddraget. I tilknytning til undervisningen kan der indgå projektopgaver, som gerne må have individuel karakter og tage udgangspunkt i problemstillinger fra deltagernes jobmæssige baggrund.