Her finder du alt, hvad du skal bruge for at komme godt fra start på dit semester.
Vælg det semester, du skal starte på, og se, om der er nogle særlige ting, du skal være opmærksom på til det kommende semester.
Er du i tvivl om noget - så tag fat Health Studieservice.
Velkommen til 2. semester på kandidatuddannelsen i sygepleje.
På andet semester skal du have det første kursus knyttet til din valgte linje, og du skal også til din første mundtlige eksamen.
På NS er der en mundtlig prøve knyttet til kurset Menneskers livssituationer i relation til sygdom
På APN skal du til en praktisk/mundtlig prøve i kurset Helhedsvurdering af borgere med komplekse problemstillinger
Du finder rigtige gode tips og tricks til mundtlig eksamen i Studypedias Guide til mundtlig eksamen.
Ligesom på første semester er der også meget gruppearbejde på andet semester. Det kan derfor være gavnligt at kende til muligheden for at booke grupperum på universitetet, så I har nogle gode rammer at arbejde i. Du kan booke grupperum på Roombooking.au.dk
Som du kender det fra første semester skal du midt i semesteret huske at tilmelde dig de kurser, du skal følge på 3. semester. Du tilmelder dig undervisningen via STADS i perioden 1.-5. maj. Du vil også modtage en mail på din au-mail, når tilmeldingsperioden nærmer sig.
På dette semester skal du vælge de valgfag, som du ønsker at følge i efteråret på dit tredje semester.
Studivejledningen og fagmiljøet afholder et arrangement med informationer omkring de forskellige valgfag, som du kan vælge, og gennemgår tilmeldingsproceduren for valgfag.
Arrangementet er online og afholdes fredag den 13. marts. Du kan læse mere om informationsmødet om valgfag i arrangementskalenderen.
Velkommen til 4. og sidste semester på kandidatuddannelsen.
På dette semester skal du skrive dit speciale, og medmindre du har lavet ændringer i dit studieprogram, afslutter du din uddannelse 👩🎓👨🎓
Det kan være en god idé at holde kontakten med nogle af dine medstuderende, så I kan tjekke ind med hinanden og bruge hinanden til sparring, også selvom I skriver forskellige specialeprojekter.
Du er automatisk tilmeldt specialet. Hvis du ønsker at skrive specialet senere end 4. semester, kræver det en dispensation.
I starten af semesteret afholder studievejledningen en specialeworkshop, hvor du kan afbejde med planlægning af din specialeskrivning. Du kan også få hjælp til din litteratursøging fra en af de ansatte fra biblioteket, som deltager i workshoppen.
Specialeworkshoppen udbydes to gange - én online og én med fremmøde. Det er samme indhold på de to workshops.
Semesteret og din uddannelse slutter med en dimission, hvor vi sammen fejrer, at du er færdig med din uddannelse. Du vil i løbet af semesteret få en mail med nærmere information om arrangementet og tilmeldingsprocedure.
Find tid, sted og tilmelding til dimissionen på studieportalen.
Når du er færdiguddannelt kandidat fra Aarhus Universitet, har du lov til at melde dig ind i AU's alumnenetværk.
På den måde får du mulighed for at netværke med andre alumner, deltage i events og bidrage med viden fra din studietid til universitetet.
Du kan læse mere om alumneforeningen på AU's hjemmeside.
Sammen med specialet kommer ofte endnu flere tanker om, hvad der skal ske, når du er færdiguddannet. Det er kun naturligt, og det kan være rigtig godt at få sparring på dine overvejelser.
Vi har nogle gode tilbud, som du kan gøre brug af i dette semester: