Eksamen

Eksamen

Overblik over eksamen

  • Den ordinære eksamensperiode ligger som udgangspunkt i maj og juni for forårssemesteret og i december og januar for efterårssemesteret. 
  • Re-eksamensperioden ligger som udgangspunkt i august for forårssemesteret og januar/februar for efterårssemesteret. 
  • Du har tre forsøg til at bestå en eksamen. Det første forsøg bliver du automatisk tilmeldt, når du tilmelder dig et kursus. Et evt. 2. og 3. forsøg skal du selv tilmelde dig. 
  • Er du kommet bagud, og har du flere eksamener i samme semester end normalt? Du er velkommen til at kontakte studievejledningen, når eksamensplanerne bliver offentliggjort, så kan vi hjælpe dig med at lave en plan for, hvordan du bedst fordeler eksamenerne. 
     

Hvor finder du hvad? 

Kursuskataloget

Kursuskataloget bruger du blandt andet til at finde: 

  • eksamenskrav for de enkelte kurser på din uddannelse
  • oversigt over de hjælpemidler, du må bruge
  • særlige eksamensbemærkninger til de forskellige kurser.  

 

STADS

STADS bruger du blandt andet til: 

  • ​​​​​​at se hvilke eksamener, du er tilmeldt
  • at tilmelde dig 2. og 3. eksamensforsøg til en eksamen.



WISEflow

WISEflow bruger du blandt andet til: 

  • at finde detaljeret info om den eksamen, du skal til, fx tidspunkt og sted
  • at modtage og aflevere eksamensopgaver.

Tilmeldingsfrister

2. og 3. eksamensforsøg

  • 15. - 28. februar
  • 15. - 30. september

Du bliver automatisk tilmeldt dit 1. eksamensforsøg, når du tilmelder dig undervisningen.