Går du rundt med en iværksætter i maven? Eller har du store drømme i forhold til din karriere men ingen fornemmelse af, hvor du skal begynde?
Aarhus Universitet samarbejder med flere forskellige hubs, der arbejder med iværksætteri og entreprenørskab for studerende. Derudover tilbyder AU flere netværk og databaser vedrørende kontakter, job og vejledning.
Herunder har vi samlet dem, der kunne være interessante for dig, der læser på Health.
The Kitchen byder på åbne work spaces og faciliteter til brug for iværksættere og danner ramme om en lang række åbne arrangementer om iværksætteri. Studerende og forskere får her adgang til rådgivning og finansieringsmuligheder og bliver forbundet med startupmiljøet og erhvervslivet i Aarhus.
The Kitchen er åbent for alle, så er du forsker, studerende, iværksætter eller bare nysgerrig – kig endelig forbi til en kop kaffe i The Kitchen.
AU Iværksættere tilbyder rådgivning til dig, som forsøger at jonglere iværksætteri og en universitetsuddannelse. Desuden kan AU Iværksættere hjælpe med at etablere fleksible studieadministrative forhold, så kombinationen af de to ambitiøse karrierespor kan passe bedre sammen.
AU Iværksættere tilbyder helt overordnet støtte til iværksættere på 4 forskellige områder: