Gennem din studietid vil du opleve, at nogle kurser falder dig lettere end andre.
Hvis du dumper en eksamen eller udebliver fra en eksamen, skal du have en plan for, hvornår du vil tage den manglende eksamen.
Her på siden kan du læse om, hvordan du lægger den plan, og hvem der kan hjælpe dig, hvis du får brug for det.
Når du finder ud af, at du ikke har bestået en eksamen til den ordinære prøve, har du to dage til at tilmelde dig re-eksamen, hvis du vil re-eksamen i samme eksamenstermin.
Hvis du hellere vil vente med at tage reeksamen (eller hvis du også dumper din reeksamen), kan du placere din re-eksamen i eksamensperioden for et af dine kommende semestre.
I så fald er det en god idé at lægge plan for resten af dit studie, så du bevarer overblikket.
Husk, at du altid er velkommen til at tage fat i studievejledningen, hvis du har brug for hjælp til at få lavet en studieplan, der passer til dig.
Når du finder ud af, at du er dumpet eller har misset en eksamen, vil du som regel være tilmeldt et fuldt semesters undervisning det kommende semester.
Start med at få et overblik over, hvad du er tilmeldt i dit kommende semester, og hvor mange eksamener, du mangler.
Nu skal du se på, hvor meget du realistisk kan overkomme i det næste semester. Er det muligt for dig at gennemføre semesteret som planlagt og samtidig tage den eller de manglende eksamener oveni?
Hvis ikke, må du prioritere mellem dine kommende eksamener. Er der nogle eksamener, som er vigtigere end andre, og som skal tages først?
Husk dog, at dit første eksamensforsøg for kurserne på det næste semester er bindende, og det betyder at du bruger et eksamensforsøg, hvis du ikke møder op til eksamen. Du kan læse mere om dispensationregler for eksamensafmelding her.
Skriv din plan ned semester for semester. Hold øje med:
Hvis du gerne vil have sparring på din studieplan, er du velkommen til at sende den til studievejledningen på mail eller booke tid til en samtale.
Husk at tilmelde dig eksamen.
Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til eksamen
Især i starten af uddannelsen kan det være svært at gennemskue, hvad der skal til for at bestå en eksamen. Vær ikke bange for at bede din underviser/eksaminator om noget feedback.
Det kan også tage tid at finde sig til rette som studerende og få nogle gode studievaner og studieteknikker, der virker for dig.
Find inspiration på siden om studieteknik
Der gælder særlige regler for din studieaktivitet, hvis du skal modtage SU.
Husk derfor altid at tjekke, om din studieplan får konsekvenser for din SU.
Find information om SU og kontaktoplysninger til SU-kontoret