Tilmeldingsperiode for valgfag
Forårsfag: Tilmeld dig 1.-7. november
Efterårsfag: Tilmeld dig 1.-5. maj
Hvis du følger det oprindeligt fastlagte studieprogram, tilmeldes du automatisk de obligatoriske fag på det semester, du er kommet til. Undervisningstilmeldingen er i udgangspunktet bindende, og medfører at du automatisk er tilmeldt eksamen. Vi anbefaler, at du hvert semester sikrer dig, at du er tilmeldt den ønskede undervisning og de ønskede eksamener. Du tjekker dine tilmeldinger på mitstudie.au.dk -> 'Mit studieoverblik'. Dine tilmeldinger vil være markeret med et blåt 'U' (undervisning) og/eller 'E' (eksamen).
Hvis du er usikker på, hvilke obligatoriske fag, du skal være tilmeldt, kan du altid se dine fag ved at logge ind på mitstudie.au.dk -> 'Mit studieoverblik' eller finde en oversigt over dit studies fag og opbygning i din studieordning.
Følger du ikke det oprindeligt fastlagte studieprogram, skal du selv sørge for at tilmelde dig undervisningen i de obligatoriske fag. Du tilmelder dig ved at kontakte din undervisningsadministrator inden for tilmeldingsperioden.
På dit 5. semester skal du have 10 ECTS valgfag. Du skal selv sørge for at tilmelde dig valgfag inde for tilmeldingsperioden for undervisning. En tilmelding er som udgangspunkt bindende, og du er automatisk tilmeldt eksamen, når du tilmelder dig et fag.
Du finder de udbudte valgfag under fagudbud.
Du finder proceduren for tilmeldingen til valgfag nedenunder under "Trin for trin guide til tilmelding".
Kurser udbudt af Institut for Økonomi
Overstiger antal tilmeldinger til et fag det antal pladser, der er på faget, vil pladserne blive fordelt, ud fra hvem der har bestået flest ECTS (anciennitet).
Får du ikke plads på et eller flere fag, skal du tilmelde dig i 2. tilmeldingsrunde.
Hvis du eksempelvis i første omgang har tilmeldt dig 3 fag, og du nu kun kan se 2 fag i din tilmeldingsoversigt, er det fordi, du ikke har fået en plads på alle ønskede fag i første tilmeldingsrunde. Det betyder, at du får mulighed for at tilmelde dig et 3. fag i en ny tilmeldingsperiode.
Kurser udbudt at Institut for Statskundskab
Overstiger antal tilmeldinger til et fag det antal pladser, der er på faget, vil pladserne på faget fordeles ved lodtrækning.
Får du ikke plads på et eller flere fag, skal du tilmelde dig i 2. tilmeldingsrunde.
Hvis du eksempelvis i første omgang har tilmeldt dig 3 fag, og du nu kun kan se 2 fag i din tilmeldingsoversigt, er det fordi, du ikke har fået en plads på alle ønskede fag i første tilmeldingsrunde. Det betyder, at du får mulighed for at tilmelde dig et 3. fag i en ny tilmeldingsperiode.
Kandidatuddannelse
Du kan altid søge ind på Kandidatuddannelsen i Økonomi, som du har retskrav på, uanset hvor du vælger at skrive dit bachelorprojekt.
Ønsker du at søge om optagelse på Kandidatuddannelsen i Statskundskab, skal du vælge et valgfag på 5. semester, der udbydes af Institutet for Statskundskab (ligesom dit bachelorprojekt skal skrives ved en hovedvejleder fra Statskundskab). Du er dog ikke garanteret optag på Statskundskab.
Du kan læse mere om adgangskravene til kandidatuddannelserne her.
Alle studerende, der er blevet tilmeldt deres ønskede fag, er bundet af deres valg. Det vil sige, at efter tilmeldingsfristens udløb kan tilmeldte valgfag ikke afmeldes eller udskiftes, og valgfaget udgør en bindende del af dit studieprogram.
Når du er tilmeldt et fag, kan dette derfor kun frameldes igen, hvis det pågældende semester i stedet skal bruges til:
· Projektorienteret forløb (praktik)
· Udvekslingsophold
· Ar være gæstestuderende ved andre uddannelser/uddannelsesinstitutioner
Afmelding af fag er kun mulig, hvis fagtilmeldingen på AU og gæstefag/udveksling/projektorienteret forløb er placeret på samme semester. Du kan derfor ikke afmelde fag på AU til fordel for fag eller andre studierelevante aktiviteter, som foregår på et senere semester eller f.eks. i sommerperioden mellem to semestre.
Særligt for de økonomiske og erhvervsøkonomiske valgfag
I helt særlige situationer kan studieadministrationen give tilladelse til skift af valgfag, hvis Studieleder vurderer, at du mangler de faglige forudsætninger for at gennemføre det fag, du er påbegyndt. I forbindelse med vurderingen kan Studieleder blandt andet inddrage, hvilke fag du tidligere har gennemført.
For at søge om at skifte valgfag skal du:
Frist for ansøgning: 12. september / 12. februar i det semester, som du er tilmeldt valgfaget, du gerne vil skifte fra.
Valgfagsskiftet er betinget af, at der er plads på et af de fag, du ønsker at skifte til i det samme semester, som du er tilmeldt valgfaget, du gerne vil skifte fra. Du kan med andre ord ikke afmeldes fag til fordel for fag eller andre studierelevante aktiviteter, som foregår på et senere semester eller f.eks. i sommerperioden mellem to semestre.
Hvis du har behov for at blive afmeldt et fag pga. usædvanlige forhold såsom sygdom eller lignende, kan du søge en dispensation via mitstudie.au.dk
Hvis du tidligere har været tilmeldt undervisningen/ikke har bestået dit 1. eller 2. prøveforsøg og ønsker at blive gentilmeldt undervisningen, skal du skrive til bachelor.bss@au.dk eller kandidat.bss@au.dk inden for tilmeldingsperioden. Bemærk, at det kun er muligt at blive gentilmeldt undervisningen i fag med deltagerbegrænsning, hvis du tilmelder dig inden for tilmeldingsperioden, og hvis der er ledige pladser på faget.
Ønsker du ikke at følge undervisningen igen, og vil du udelukkende tilmeldes eksamen i dit 2. eller 3. eksamensforsøg, skal du i stedet følge fristerne for tilmelding til eksamen.
Har du spørgsmål til undervisningstilmelding, så skriv til:
Har du spørgsmål til studieplanlægning, så kontakt studievejledningen.