Fagudbud

Information om fagudbud på Politik og økonomi

Uddannelsen i politik og økonomi udbydes som et samarbejde mellem Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi. Derfor er uddannelsen også primært bygget op omkring centrale fag fra de to områder – eksempelvis Almen statskundskab og Microeconomics.

Fagene kan derfor være samlæst med studerende fra statskundskabs- eller økonomiuddannelserne, men de kan også være "rene" politik og økonomi-fag.

Du kan se, hvilke fag du skal have i din studieordning, og du kan læse mere om indholdet af fagene i kursuskataloget kort før semesterstart.

Valgfag

På bacheloruddannelsen vil der i efterårssemesteret være udbudt et antal valgfag for studerende på 5. semester.

Disse vil i løbet af foråret blive offentliggjort på denne side.

Valgfag efterår 2021:

  • 3410: Micro I (ECON)
  • 3505: Macro I (ECON)
  • 3620: Econometrics I (ECON)
  • 3625: Econometrics of Policy Evaluation (ECON)
  • Sammenlignende statskundskab, stat, regimer og udvikling (IfSK)
  • Politisk sociologi (IfSK)

For nærmere beskrivelse se kursuskataloget.

For kandidatuddannelsen vil en oversigt være tilgængelig på Studieportalen for Økonomi (nederst).