Beregning af gennemsnit

STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

På dit eksamensbevis angives både eksamensresultatet for det enkelte fag samt hvor mange ECTS-point faget vægter. Der angives desuden et gennemsnit for din uddannelse.

Gennemsnittet for din uddannelse er et vægtet gennemsnit af alle dine graduerede bedømmelser - det vil sige alle eksamener, hvor du er blevet bedømt ud fra 7-trinsskalaen. Et vægtet gennemsnit er gennemsnittet af dine karakterer i forhold til karakterernes ECTS-vægtning.
Gennemsnittet beregnes med en decimal.

For at du kan bestå din uddannelse, skal du have bestået alle karakterbedømte eksamener med mindst 02 og have bestået alle eksamener , der bedømmes med "bestået/ikke bestået,"
Fag, der er bestået med 02 eller derover, kan ikke tages om.

 

Eksempel på beregning af vægtet gennemsnit:

Fag 1

15 ECTS

Karakteren 10

Vægt 150

Fag 2

15 ECTS

Karakteren 02

Vægt 30

Fag 3

20 ECTS

Karakteren 4

Vægt 80

Fag 4

10 ECTS

Karakteren 7

Vægt 70

  • Vægt i alt: 150+30+80+70 = 330

  • ECTS-point i perioden: 15+15+20+10 = 60

  • Vægtet gennemsnit: 330/60 = 5,5